Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle?
Udsolgt
jan
23
2020

Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle?

Information Arrangementer
Priser:

Kom til boglancering og hør professor og leder af Sustainability Science Centre på Københavns Universitet Katherine Richardson fortælle om sin nye bog.

Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle? 
Det er den 17. bog i Informations Forlags serie Moderne Ideer, om vor tids store udfordringer – klima, krig, ulighed, migration, terrorisme, overvågning, medborgerskab, uddannelse og data med mere. 

Kathrine Richardson er en af landets førende forskere inden for udviklingen af Earth System Science – en disciplin, der fokuserer på interaktioner mellem fysik, kemi, biologi og mennesker i etablering af de miljømæssige forhold på jorden.

I bogen sætter hun blandt andet spørgsmålstegn ved, hvorfor vi betaler i omegnen af $5000 milliarder i direkte og indirekte subsidier til fossile brændsler alt imens målsætningen fra Parisaftalen er at stoppe forbruget af netop fossile brændsler. Og hvorfor vi betaler støtte til landmanden for at dyrke sukkerroer, for derefter at beskatte forbrugerens sukkerforbrug i et forsøg på at forbedre borgernes sundhed. Det er klart nok ikke den meste effektive måde at indrette samfundet på, og det er slet ikke vejen frem, hvis vi vil løse klimakrisen, og sikre udviklingsmuligheder for en verdens befolkning, som ventes at vokse til 9-10 milliarder i 2050.

Informations Jørgen Steen Nielsen interviewer Kathrine Richardson om hendes nye bog i løbet af aftenen.

Arrangementet er gratis og det vil være muligt at købe bogen på dagen. Der vil være vin og snacks til arrangementet. 
 
_____________________________________________________________________________________________ 

 

Tid: torsdag den 23. januar kl. 17-18:30

Sted: Informations kantine

Dato 23 januar 2020
Sted Informations kantine
Adresse Store Kongensgade 40C 1264 Kbh K.
Arrangør Informations arrangementer