Læsekreds om den nye europæiske roman
okt
12
2021

Læsekreds om den nye europæiske roman

Information Arrangementer
Priser:

Det er først gennem romanerne, vi for alvor forstår vores egen samtid

Kom til læsekreds med Informations litteraturredaktør Peter Nielsen og en perlerække af danske forfattere. Udgangspunktet er Peter Nielsens nye bog Med fortællingen går jeg i døden om den europæiske roman efter 1945. Hver uge diskuterer holdet en nyere europæisk romanklassiker, der har været banebrydende for forståelsen af afgørende forandringer i vores kultur og samfund. Peter Nielsen styrer samtalerne og har til hver gang også inviteret en markant dansk forfatter til at deltage i samtalen.

 

7. september - Den europæiske roman og vidensbyrd om det grusomme

Gæst Niels Barfoed 

Vi læser Herta Müllers roman Ræven var allerede dengang jægeren (NB vi slutter kl.18:30)

 

14. september - Mellem sprog og grænser

Gæster Jens Christian Grøndahl og Jens Albinus

Vi læser Imre Kertész’ roman De skæbneløse og Primo Levis Hvis dette er et menneske (NB tiden er ændret til kl. 19-21:30)

 

21. september - Identitet og opfindelsen af nye sprog

Gæst Naja Marie Aidt

Vi læser Ágota Kristofs roman Det store stilehæfte

 

28. September - Kultur og erindring

Gæst Mathilde Walter Clark

Vi læser W.G. Sebalds roman Austerlitz

 

5. Oktober - Civilisationens sidste dag

Gæst Rune Lykkeberg

Vi læser Michel Houellebecqs roman Underkastelse

 

12. Oktober - Romanen i en grænseløs tid

Gæst Flemming Rose

Vi læser Svetlana Aleksijevitjs roman Bøn for Tjernobyl

 

Alle moduler foregår på Information i København kl. 16-18.

Med i prisen er Peter Nielsens bog Med fortællingen går jeg i døden til en værdi af 300 kr.

Dato 12 oktober 2021
Sted Information
Adresse Store Kongensgade 40C, 1264 Kbh. K.
Arrangør Information Arrangementer