Boglancering: Sandhedsministeriet
sep
27
2021

Boglancering: Sandhedsministeriet

Information Arrangementer
Priser:

Kom til boglancering på Sandhedsministeriet i Informations Kantine.
De to forfattere Camilla Mehlsen, cand.mag., digital medieekspert i Børns Vilkår og... Vis mere

Kom til boglancering på Sandhedsministeriet i Informations Kantine.

De to forfattere Camilla Mehlsen, cand.mag., digital medieekspert i Børns Vilkår og indehaver af Mehlsen Media, og Vincent F. Hendricks, dr.phil., ph.d. og professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet, holder oplæg om techplatformenes indflydelse på tidens fakta, følelser og fortællinger. 

Informations adm. direktør Stine Kendal byder velkommen og er moderator.

Der serveres vin og snacks til arrangementet og det vil være muligt at købe et signeret eksemplar af Sandhedsministeriet til en særpris. 

***

Internettet er en potentielt demokratisk sfære, hvor alle kan få taletid. Men de sociale platforme har stor indflydelse på det enkelte menneskes digitale adfærd, ligesom de kan ekskludere alt fra vaccinemodstandere til den amerikanske præsident.

Med analyser af fænomener som selfies, fake news og nudes viser Vincent F. Hendricks og Camilla Mehlsen, hvordan de sociale platforme administrerer tidens fakta, følelser og fortællinger og i praksis kan styre, hvad vi opfatter som sandt og falskt, rigtigt og forkert, grimt og smukt – online såvel som offline.

Det er ikke for sent at skabe et mere demokratisk internet. Hendricks og Mehlsen kalder med Sandhedsministeriet på en nytænkning af techgiganternes rolle i den digitale infrastruktur.

***

Tidspunkt: mandag den 27. september kl. 17-18:30

Hvor: i Informations kantine

Tilmelding: Arrangementet er kun for Informations abonnenter og koster 50 kr.

Vis mindre
Dato 27 september 2021
Sted Informations kantine
Adresse Store Kongensgade 40C, 1264 Kbh. K.
Arrangør Informations Forlag