"Borgerlig offentlighed" af Jürgen Habermas

Borgerlig offentlighed

Jürgen Habermas

Jürgen Habermas' værk Borgerlig offentlighed (Strukturwandel der Öffentlichkeit) fra 1961 er et af hovedværkerne i det tyvende århundredes politiske filosofi. Bogen har haft en enorm indflydelse på teoridannelsen i den politiske tænkning og på forståelsen af demokrati og måden at tænke politik mere generelt.

Med Borgerlig offentlighed viser Habermas, at demokrati forudsætter en offentlighed, hvor borgerne kan træde sammen og i fællesskab reflektere over samfundets problemer. Dette rum, hvori borgerne mødes i et 'offentligt ræsonnement', er den politiske offentlighed. Denne offentlighed findes allerede som en forventning hos de fleste af os, men den er bestandigt i fare for at forsvinde til fordel for et ekspertvælde af teknokratisk forvaltning og økonomiske kalkuler. De demokratiske samfund er baseret på en grundlæggende formodning om, at vi alle sammen kan deltage i offentlig problemløsning, og at vores samfund bør være fornuftsbaseret. Det vil sige, at vi lever med en ofte uudtalt forventning om, at det bedre argument regerer. Det er altså ikke de stærkeste individer, men de bedste argumenter, vi anerkender.

Forfatter Jürgen Habermas
Udgivelsesdato 01 oktober 2012
Sider 367
Oversætter Henning Vangsgaard
ISBN 9788775142842

Anmeldelser

"At Habermas ungdomsværk nu — for første gang — udgives på dansk, kan man kun hilse velkommen ... Bogens klassikerstatus står ikke længere til diskussion, og et halvt århundrede efter den oprindelige udgivelse kan man uden omsvøb tillade sig at slå fast, at denne klassikerstatus er helt fortjent."

- Kristeligt Dagblad

"Banebrydende afhandling om offentlighedens opståen og forfald."

- Politiken

"Endelig får vi den på dansk ... et særdeles relevant værk ... i en glimrende fordanskning, der videreformidler forfatterens komplekse tekst så klart som det er muligt uden at gøre vold på budskabets kompleksitet."

- Information