I krig for Lincoln (Anders Bo Rasmussen)

I krig for Lincoln

Anders Bo Rasmussen

I krig for Lincoln – Dansk blod i Den Amerikanske Borgerkrig
Hvordan kom en landmand fra Langeland og en ung, kristelig Ærøbo til at opleve kuglerne fy... Vis mere

I krig for Lincoln – Dansk blod i Den Amerikanske Borgerkrig

Hvordan kom en landmand fra Langeland og en ung, kristelig Ærøbo til at opleve kuglerne fyge ved de store slag ved Sharpsburg og Gettysburg? Denne levende historiske fortælling om en håndfuld danske mænd i Den Amerikanske Borgerkrig giver svaret. Vi får blandt andet historien om de fire danskere Fritz Rasmussen, Claus Clausen, Christian Christensen og Ferdinand Winsløw, der drevet af den såkaldte Amerika-feber, som så mange andre i 1800-tallet udvandrede fra Danmark til det forjættede land på jagt efter en bedre fremtid. Her blev de af forskellige omveje indrulleret som soldater i en blodig krig og deres livsveje væves ind i hinanden.
                      

Ved hjælp af dagbøger, breve og andre unikke historiske kilder følger Anders Bo Rasmussen hovedpersonernes liv og hverdag ved fronten og i det Skandinaviske kompagni, hvor deres nyfundne patriotisme og krigsiver langsomt afløses af pessimisme, angst og udmattelse. Samtidig trækker forfatteren de store linjer op og giver os et værdifuldt indblik i borgerkrigens og det amerikanske slaveris historie.
                
Tom Buk-Swienty har skrevet bogens forord om dens paralleller til den danske krig i 1864.


OM FORFATTEREN
Anders Bo Rasmussen er lektor i amerikanske studier ved Syddansk Universitet, ph.d. i journalistik. Har bl.a. arbejdet som researcher for Tom Buk-Swienty på hans bøger om 1884.

FORFATTER: Anders Bo Rasmussen
UDGIVELSESDATO: 8. oktober 2014
FORLAG: Informations Forlag
SIDER: 352 sider, illustreret
ISBN: 978-87-7514-4518
Vis mindre
Forfatter Anders Bo Rasmussen
Udgivelsesdato 08 oktober 2014
Sider 352
ISBN 9788775144518

Anmeldelser

"Et upåagtet kapitel af dansk udvandrerhistorie rulles op i bogen, der har forord af Tom Buk-Swienty, som Anders Bo Rasmussen har arbejdet for som researcher på 1864-bøgerne."

- Kristeligt Dagblad

"Over 1.000 danske soldater deltog i den amerikanske borgerkrig. Anders Bo Rasmussen fortæller spændende om deres indsats og hiver nye skikkelser frem i lyset. Fint arbejde."

information-star information-star information-star information-star information-star
- Berlingske

"Anders Bo Rasmussens bog om danske skæbner i Den Amerikanske Borgerkrig er velskrevet og grundigt researchet (...)."

information-star information-star information-star information-star information-star
- Jyllands-Posten