Mesterklasse i fotografi

Lær at tage professionelle fotografier med Sara Galbiati, Tobias Nicolai og Sigrid Nygaard

6. maj / 11. maj / 18. maj
Priser:

Mesterklassen er for dig, der ønsker at forbedre dit fotografi og din evne til at formidle visuelt. Over tre hverdagsaftener får du tips og redskaber til at udvikle dit personlige fotografi. Du får både teoretisk indsigt med mesteroplæg og praktisk kunnen via øvelser og hjemmeopgaver med feedback. Vi skal inspirere, udfordre og dele erfaringer med hinanden.

Dato 06 maj 2021
Sted Dagbladet Information
Adresse Store Kongensgade 40C, 1264 København K
Arrangør Dagbladet Information

Det lærer du

Det kræver mere end et godt kamera at tage gode billeder. På Informations mesterklasse bliver du en bedre fotograf og får undervisning af nogle af landets bedste dokumentariske fotografer. Vi gennemgår blandt andet:

  • Motivudvælgelse og sammenhæng
  • Metodeudvikling og valg
  • At udvikle og definere dit fotografiske sprog
  • Visuel storytelling
  • Komposition og indhold

Modul 1: Kom tæt på. Første modul omhandler det gode dokumentariske fotografi. Om at møde folk, hvor de er og formidle deres historie. Vi skal undersøge og afprøve, hvordan man kommer 'ind under facaden' og skaber en menneskelig fortælling.

Modul 2: Tag det gode portræt. Dette modul fokuserer på det gode portræt. Her vil du få tips og tricks til at indfange essensen af et menneske i et enkelt fotografi. 

Modul 3: Lær at tænke i serier og projekter. Sidste modul handler om at sammensætte sine fotos til en helstøbt serie. Du vil lære at lave en færdig visuel fortælling, der kan berette en større historie.

Når du har afsluttet Mesterklassen, er du ikke bare blevet klogere på det gode dokumentariske fotografi. Du har også fået alle de vigtigste redskaber til at komme i gang med at lave dine egne fotografiske projekter.

Anders Rye Skjoldjensen er kursusleder. Han er uddannet fotojournalist og gæsteunderviser på anerkendte danske fotoskoler. Han leverer portrætter og reportager til danske såvel som internationale medier og har vundet adskillige priser for sit arbejde. Anders binder oplæggene sammen i lærerige diskussioner og konkrete råd. 

Praktisk info

Hvornår:

Torsdag den 6. maj med Sara Galbiati
Tirsdag den 11. maj med Tobias Nicolai
Tirsdag den 18. maj med Sigrid Nygaard

Alle dage i tidsrummet 17.00-20.00 

Pris:

DKK 4.950,- (for ikke-abonnenter DKK 5.950,-).
 Der er fuld forplejning på alle modulerne. Du får også en rød notesbog fra LEUCHTTURM1917 med Informations logo. 

Som abonnent på Information sparer du 1.000 kr. i forhold til den normale billetpris. 

Prøv en måned gratis og få mesterklassen til abonnementspris.

Et par uger inden kursusstart vil du modtage nærmere information fra kurser@information.dk. Tjek derfor dit spamfilter, hvis du ikke hører fra os. Du kan kontakte os på samme mailadresse, hvis du har spørgsmål.

Alle kurser og mesterklasser afvikles med god plads og under hensyntagen til gældende anbefalinger ang. Covid-19. Mesterklasser afvikles udelukkende ved fysisk fremmøde, og vil ikke blive omlagt til et online forløb. Vi giver alle tilmeldte direkte besked i tilfælde af, at kurset/mesterklassen må aflyses eller udskydes.

14 dages fortrydelsesret. Hvis du er forhindret i at deltage, bedes du give os besked hurtigst muligt, så pladsen kan gå til en anden. Billetter refunderes ikke efter kursusstart.

Sigrid Nygaard
Sara Galbiati
Tobias Nicolai

Oplægsholdere

Sigrid Nygaard, billedredaktør og fotograf på Dagbladet Information siden januar 2009. Uddannet fotojournalist i 2008. Er gæsteunderviser og censor på DMJX i AArhus og medlem af programudvalget til Copenhagen Photo Festival. Foto: Johanne Ramskov

Sara Galbiati, uddannede fotojournalist i 2010 fra DMJX og tidligere elev på Fatamorgana, Danmarks fotografiske billedekunstskole. Hun arbejder som freelancefotograf med base i København og med egne kunstprojekter.   I 2015 dannede hun sammen med fotograferne Peter Helles Eriksen og Tobias Selnæs Markussen kunstnerkollektivet Sara,Peter & Tobias, som i kollektivet arbejder i krydsfeltet mellem kunstfotografi og traditionel dokumentarisme. I 2016 udgav de bogen "Phenomena" om UFO miljøet i midtvesten i USA og i November 2020 udgav de deres anden fotobog "The Merge", der kigger på om verden kunne være en simulation ( ligesom i The Matrix).

Tobias Nicolai, uddannet fotojournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og BA i medievidenskab fra Aarhus Universitet. Med base i Aarhus arbejder han primært med redaktionelle opgaver for danske aviser og fagblade. Tobias Nicolai har derudover større og længerevarende projekter som genremæssigt spænder vidt og ofte er funderet i den jyske udkant. Eksempelvis har han et stort dokumentarisk projekt om ulvens tilbagekomst til Danmark efter 200 års fravær, et bogprojekt om den jyske kaneltradition og en personlig fortælling om sine fire fætre og kusiner fra sin hjemstavn på øen Als. Et gennemgående tema i Tobias’ arbejde er at finde det ekstraordinære i det almindelige og genkendelige og en insisteren på, at der findes masser af gode historier lige omkring os, som ofte bliver overset.