Tegneserier

30. oktober

er i øjeblikket i restordre. Du kan stadig købe det, men vi kan ikke levere, før det er på lager igen.

Mesterklassen, hvor du lærer at lave tegneserier i selskab med Christoffer Zieler, Nikoline Werdelin og Halfdan Pisket. 

Over tre hverdagsaftener får du inspiration og redskaber til at komme videre med dit single panel, din stribe eller længere tegneseriefortælling. 

 

Marianne Eskebæk er kursusleder. Hun er formand for Dansk Tegneserieråd, lektor ved Professionshøjskolen UCC og læremiddelforfatter. Marianne har mange års erfaring med tegneserier og er tidligere bestyrelsesmedlem i Copenhagen Comics. Desuden er hun tilknyttet Nummer9.dk. 

 

Praktisk info:
__________________________________________________________________________________________ 

Hvornår:

tirsdag 30. oktober 
tirsdag 13. november
tirsdag 27. november

 

Alle dage i tidsrummet 17:00-20:00 

 

Hvor: 

På Information midt i København

Store Kongensgade 40C 1264 København K. 

 

Pris:

DKK 4.950,- (for ikke-abonnenter DKK 5.950,-).

Som abonnent sparer du altså 1.000 kr. i forhold til den normale billetpris. 

 

Prøv en måned gratis og få mesterklassen til abonnementspris.

NB. Billetter refunderes ikke. 

 

Der er fuld forplejning på alle modulerne. Du får også en af de legendariske røde notesbøger fra LEUCHTTURM1917 med Informations logo. 

 

Detaljeret beskrivelse af modulerne: 
__________________________________________________________________________________________

Modul 1: 

Hvad vil det sige at lave en god tegneserie og hvilke elementer skal du have for øje, når du har med single panel at gøre. På første modul lærer du om stemmen i teksten, og vi har fokus på form og eksperimenter med strukturen. Prisbelønnede tegneserieskaber Christoffer Zieler gæster mesterklassen og fortæller om sit arbejde med at lave single panels.  

 

Modul 2: 

Hvad er en god stribe og hvad er det helt særlige, der kan ske i samspillet mellem illustration og tekst? På andet modul lærer du om stribens særkender og om at lade billederne tale. Prisvindende sceneinstruktør og tegneserietegner Nikoline Werdelin gæster mesterklassen og fortæller som sine erfaringer med at arbejde striber af 3-4 paneler. 

 

Modul 3: 

Hvordan går man fra et fåtal af paneler til en længere fortælling over flere sider? På sidste modul skal vi tale om virkemidlerne i forbindelse med længere fortællinger. Vi skal også have én-til-én feedback og får besøg af redaktør på Cobolt, Pernille Arvedsen. Hun giver gode råd til, hvordan man får udgivet sin tegneserie. Prisvindende tegneserieskaber Halfdan Pisket kommer forbi mesterklassen og deler ud af erfaringer med at lave længere tegneseriefortællinger. 

 

 

Oplægsholdere: 
__________________________________________________________________________________________

Nikoline Werdelin er prisvindende dansk sceneinstruktør, dramatiker og tegneserietegner. Hendes hovedværk er tegneseriefortællingen HOMO METROPOLIS, som hun tegner på i Politiken og i bogform, og som er blevet udråbt til 'den store danske samtidsroman'. Hun har modtaget adskillige priser for sit arbejde, blandt andet blev Homo Metropolis 2010-2012 kåret som Årets Tegneserie til Pingprisen i 2014, hvor hun også modtog Æresprisen. Foto: privat

 

Halfdan Pisket er prisbelønnet dansk tegneserieforfatter. I 2009 debutterede han med den grafiske roman Vold sammen med Hans Otto Jørgensen. Senere brød han igennem tegneserielydmuren med triologien: Desertør (2014), Kakerlak (2015) og Dansker (2016). Han har blandt andet vundet Pingprisen for årets danske tegneserie i 2015 samt Frit Flet-prisen i 2016. Foto: Tommi Rønnqvist

 

Christoffer Zieler er prisvindende tegneserieskaber og bladtegner. Han former dialoger i helsidestegninger i Information og stribeserien “Maltes spalte” i Universitetsavisen. Han blev tidligere på året kåret som Årets Bladtegner og blev rost for at have "et godt øje for det paradoksale". Han er uddannet cand.scient.pol., og arbejder fuldtid som journalist på Universitetsavisen til daglig. Foto: selvportræt