Samling: Mød os på Historiske Dage 25. - 26. marts

Igen i år drager Informations Forlag på Historiske Dage, hvor du har mulighed for at købe historiske bøger og opleve nogle af vores forfattere på festivalens scener. Se programmet nedenfor. Vi glæder os til se jer.

 

Kongehusets joker
Alex Frank Larsen i samtale med Anita Brask Rasmussen

Journalist og forfatter Alex Frank Larsen fortæller historien om den mest prominente slave i europæisk hofhistorie. Som 8-årig blev Kwasi fjernet fra sin familie i Dansk Vestindien og foræret til det svenske kongehus, hvor han skulle underholde som sorgløs hofnar. Kwasi bliver imidlertid hurtigt et omdrejningspunkt i kongefamiliens liv. Først blev Kwasi opdraget efter Rousseaus forskrifter og bedt om at være naturlig. Herefter blev han undervist i matematik og teologi og bedt om at være lærd. Til sidst blev han døbt og fik sin frihed. Men hvordan bliver en trælbundet mand fri? 
LØRDAG 25. MARTS KL. 11:00 / DR-K scene


Fysikkens store tænkere

Bent Raymond Jørgensen i samtale med Holger Beck Nielsen

Naturens fundamentale processer og egenskaber har altid vakt undren hos tidens intellektuelle begavelser. Men kan vi blive endnu klogere på universet? Videnskab frembringer nye elementer, der tvinger os til at ændre vores billede af de fysiske realiteter. Hvad ved vi om stoffets skjulte strukturer - og dets egentlige substans? Hvor tæt eller dybt kan vi gå ned i naturens skjulte hemmeligheder? Er naturprocesserne resultatet af tvangsmekanismer eller bare af rene tilfældigheder?
LØRDAG 25. MARTS KL. 16:30 / Rød scene

 

Danmark Besat
Claus Bundgård Christensen, Joachim Lund og Jakob Sørensen i samtale med Sofie Lene Bak

Det var Danmarks overlevelse, der stod på spil, da tyske tropper rullede over grænsen tidligt om morgenen den 9. april 1940. Alligevel valgte regeringen at indstille kampene, næsten inden de var begyndt. På baggrund af 70 års udforskning af besættelsesårene fortæller forfatterne bag Danmark Besat om det danske samfund under besættelsen. Det er en historie, der handler om demokrati og diktatur, om heltemod og opportunisme, om overlevelse og tilpasning. Men først og fremmest er det historien om modsætninger og sammenhæng i det 20. århundredes danmarkshistorie.
SØNDAG 26. MARTS KL. 12:20 / Rød scene

Beklager, der er ingen produkter i denne samling