Hvad vil vi med universiteterne? af Maja Horst og Alan Irwin
  • Hvad vil vi med universiteterne? af Maja Horst og Alan Irwin

Hvad vil vi med universiteterne?

Nogle opfatter universiteterne som en central drivkraft til at skabe konkurrencedygtige samfund i en globaliseret tidsalder. Andre forstår dem som en væsentlig bastion for fri og kritisk tænkning uden for markedets og statens kontrol. Mange har en mening om universiteternes rolle i det moderne samfund, men der er langt fra enighed om, hvad vi skal med dem.

I Hvad vil vi med universiteterne? gentænker Maja Horst og Alan Irwin den fastlåste debat om universiteternes rolle og fremtid. De argumenterer for, at universiteterne skal være en vidensbaseret forandringskraft i det moderne samfund, der sætter det i stand til at håndtere morgendagens udfordringer.

 

OM FORFATTERNE

Maja Horst (f. 1969) er professor i Forskningskommunikation og institutleder ved Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. Hun er medlem af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og har udgivet bøger og artikler om forholdet mellem videnskab og samfund.

Alan Irwin (f. 1955) er professor ved Department of Organization på Copenhagen Business School og Vice-President for Entrepreneurship & Innovation samme sted. Han har tidligere været professor of Science and Technology Policy ved University of Liverpool og har udgivet bøger og artikler om videnskabs- og teknologipolitik.


Hvad vil vi med universiteterne?
er en del af vidensserien MODERNE IDEER

 

FORFATTERE: Maja Horst & Alan Irwin
UDGIVELSESDATO: 6. marts 2018
FORLAG: Informations Forlag
SIDER: 90
ISBN: 978-87-7514-5782

 

Anbefalede bøger