20. januar, 3. februar, 17. februar, 2. marts, 16. marts og 30. marts
Informations Medieskole – forår 2020
Informations Medieskole – forår 2020

Informations Medieskole – forår 2020

Medieskolen henvender sig til ph.d.-studerende og yngre forskere.

Medieskolen er det perfekte medietræningsforløb for forskere. Her får deltagerne en helt unik mulighed for at lære, hvordan forskning, formidling og medier kan gå op i en højere enhed – uden at forskningens saglighed og faglighed sættes over styr.

Deltagerne lærer at omsætte deres forskning til et format, alle kan forstå, samt trænes i, hvordan de bedst bruger medierne til at udbrede forskningen. I den forbindelse får alle deltagere øvelse i at optræde foran et kamera. En kompetence, der, når den beherskes, giver et værdifuldt forspring i alle formidlingssammenhænge.

ANSØG OM DELTAGELSE I INFORMATIONS MEDIESKOLE

Verden har brug for forskere

I det postfaktuelle samfund er det ofte dem, der råber højest, som løber med opmærksomheden, ikke nødvendigvis dem, der ved mest om sagen. Sådan har det måske altid været, men vor tids fake-news har gjort den offentlige debat endnu vanskeligere at greje for beslutningstagere og borgere generelt.

Kort sagt. Verden har brug for jer forskere, nu mere end aldrig før.

Medieskolen forløber over seks moduler: 

Modul 1: Find den gode historie i din forskning 
mandag den 20. januar kl. 15-19/19:30  

Journalistisk formidling drejer sig om at fortælle historier. Gode historier. Uden en præcist vinklet historie med et klart budskab og en klar konklusion får man som forsker sjældent opmærksomhed i medierne. Modulet introducerer jer til den journalistiske ABC og giver jer indblik i journalistisk forskningsformidling. På modulet arbejder de studerende med at finde den gode historie og de formidlingsegnede budskaber og positioner i deres egen forskning. 

Undervisere:  
Signe Tonsberg, journalist og indehaver af Tonsberg Tekst (kursusleder)

Modul 2: Sprog og interview
mandag den 3. februar, kl. 15-19/19:30 

Forskerens mulighed for at trænge igennem med sin viden og sine budskaber afgøres ikke mindst af, om forskeren kan skrive og tale klart og konkret – og til andre målgrupper end fagfællerne. For eksempel nyhedsmediernes journalister og brugere. Hvilket sprog skal man bruge til hvilke målgrupper, og hvor meget forskning skal man kunne forvente at få igennem, når man kun har tre minutter på skærmen eller 2.000 tegn til artiklen? Modulet introducerer de studerende til det skrevne og det talte journalistiske sprog. Modulet sætter bl.a. fokus på:

-  Godt sprog
-  Nyhedskriterier og mekanismer i aviser, tv og web
-  Det journalistiske interview

På modulet lærer de studerende at formulere kernebudskaberne i deres egen forskning, så de kan appellere til andre og bredere målgrupper end fagfællerne. 

Undervisere:
Signe Tonsberg, journalist og indehaver af Tonsberg Tekst (kursusleder)
Anja C. Andersen, forsker og astrofysiker

Modul 3: Få modet til at deltage i den offentlige debat
mandag den 17. februar, kl. 15-19/19:30  

Den offentlige debat i medierne er hajfyldt farvand for en forsker. Men forstår man som forsker ikke sin position i debatten – og tør man aldrig blande sig i den – kommer man ikke på nyhedsmediernes a-hold. Modulet giver de studerende et indblik i den offentlige debats muligheder og faldgruber set med forskerens øjne og præsenterer dem for debatredaktørens prioriteringer og syn på forskerens rolle. Modulet sætter bl.a. fokus på: 

-  Den offentlige debats mekanismer: Politik, holdninger og ekspertise.
-  Sådan arbejder og tænker dagbladets debatredaktør.
-  Hvordan blander man sig i debatten – uden at blive indblandet i forkerte dagsordener?

På modulet afklarer de studerende, hvor og hvordan deres egen forskning og ekspertise er egnet til at bruge i den offentlige debat.

Undervisere:
Signe Tonsberg, journalist og indehaver af Tonsberg Tekst (kursusleder)

Modul 4: Eksperten i det digitale medielandskab
mandag den 2. marts, kl. 15-19/19:30 

Sociale netværksmedier såsom Facebook og Twitter er en uomgængelig – og måske endda den vigtigste – del af kommunikationspaletten, hvis man som forsker vil have fat i de rigtige målgrupper. Men direkte og personlig kommunikation via sociale medier – udenom nyhedsmediernes journalistiske filter – er også et anderledes håndværk, som kræver andre formidlingsredskaber og vigtige overvejelser over, hvilken stil, profil og tone man kan og vil kommunikere med som forsker. Modulet sætter bl.a. fokus på: 

- Facebook og Twitter – hvad er egnet til hvad for forskeren?
- Personlighed vs. faglighed på de sociale medier
- Sådan bruger erfarne forskere de nye medier

På modulet afklarer de studerende, om – og hvordan – de aktivt kan bruge de sociale netværksmedier til at komme i kontakt og dialog med målgrupper, som er væsentlige for deres forskning.

Undervisere:
Signe Tonsberg, journalist og indehaver af Tonsberg Tekst (kursusleder)
Aske Kammer, adjunkt på IT-Universitetet

Modul 5: Levende formidling – lær at bruge din fantasi, din krop og din stemme, når du skal formidle
mandag den 16. marts, kl. 15-19/19:30 

At stå foran en fyldt foredragssal eller i en undervisningssituation kan på mange måder synes skræmmende, og derfor er det godt at vide, hvad man skal fokusere på, hvordan man skaber gennemslagskraft og hvordan man får salens fulde opmærksomhed. Modulet introducerer de studerende til live-optræden, mekanismer og reaktioner – og giver dem individuel træning i personlig fremtræden. I dette modul er der fokus på personlig fremtoning og mundtlig præsentation samt muligheder og faldgruber ved live-optræden.

Undervisere:
Nastja Arcel, skuespiller og forfatter

Modul 6: Lær at formidle forskning – live på tv 
mandag den 30. marts

OBS: modulet afholdes muligvis om formiddagen - det afhænger af antal deltagere på holdet.

TV er på mange måder det stærkeste – og mest angstprovokerende – medie at optræde i som forsker. Formidling på tv er en helt selvstændig kommunikationsdisciplin, som forskeren må kende og beherske for at kunne gøre sig relevant i en større offentlighed. Modulet introducerer de studerende til tv-mediets særlige mekanismer og betingelser – og giver dem individuel træning i at være på, live, her og nu. Modulet sætter bl.a. fokus på: 

-  Tv-mediets særlige mekanismer og spilleregler
-  Personlig fremtoning og mundtlig præsentation
-  Live-interviewets dramaturgi og faldgruber

Modulet er en unik mulighed for at stifte bekendtskab med tv som stærkt medium for formidling af forskning - og prøve sig selv af. Det betyder at de særlige krav som mediet stiller til nærvær, verbalsproglig klarhed og kropssprog er i centrum – ligesom mediets krav til tidsmæssig disciplin er vigtig. 

Undervisere:
Mikkel Frey Damgaard, journalist og TV-vært fra bl.a. Deadline

Lars Rønnow Torp, TV-producent med speciale inden for videnskabsformidling.

Praktisk info:

Sted: Information, Store Kongensgade 40 C, 1264 København K

Pris: 2.500 kr. ekskl. moms

Vi tilbyder den lave pris takket være støtte fra Lundbeckfonden. 

På en lang række institutter og fakulteter giver deltagelsen i Informations Medieskole 3 ECTS-point.

Deltagelsen kræver et timeforbrug på ca. 74 timer fordelt som følger: Forberedelse, læsning af teori: 24 t. / Forberedelse, opgaveskrivning: 24 t. / Konfrontationstimer, undervisning: 24 t. / Individuel feedback: 2 t.

NB: Undervisningen foregår på dansk. 

Har du spørgsmål, så skriv en mail til Maja Find på mhf@information.dk

ANSØG OM DELTAGELSE I INFORMATIONS MEDIESKOLE

Tilmeldingsfrist mandag den 6. januar 2020.

Programmet er med forbehold for ændringer. 

Dato 20 januar 2020
Sted Dagbladet Information
Adresse Store Kongensgade 40C, 1264 Kbh. K
Arrangør Informations Arrangementer og Lundbeckfonden