Bliv undervist af Caroline Albertine Minor, Christina Hesselholdt, Jens Smærup Sørensen og Martin Glaz Serup
Mesterklassen er for dig, der gerne vil lære at skrive noveller. På Informations Mesterklasse i noveller har du mulighed for at fordybe dig i din egen skrift og lære af nogle af landets dygtigste novelleforfattere.
Over tre intense aftener får du tips og redskaber til at komme i gang med dit skriveprojekt. Du får inspiration fra mesteroplæg, tekstlæsningsseancer, hjemmeopgaver med feedback og sparring med resten af holdet.
Det lærer du:
- Hvordan nogle af landets bedste novelleforfattere arbejder.
- At arbejde med stemme og dialog, komposition og struktur.
- At læse tekster for at blive inspireret af novellens mange forskellige udtryk og for at blive en bedre læser - det kræver nemlig en god læser at blive en god forfatter.
- Hvordan udgivelsesprocessen forløber.
Modul 1: Novellens struktur og stof
I første modul taler vi om, hvad der inspirerer jer, hvad I gerne vil skrive om og gennemgår novellegenrens struktur og genrekarakteristika.
Modul 2: Stemme og dialog i novellen
I andet modul eksperimenterer vi med stemme og dialog i novellen.
Modul 3: Noveller og kortprosa
I sidste modul eksperimenterer vi blandt andet med, hvor kort man kan skrive en novelle.
Når du har afsluttet mesterklassen, er du ikke bare blevet klogere på novellegenren. Du har også fået alle de vigtigste redskaber til at komme i gang med eller færdiggøre din egen tekst.
Martin Glaz Serup er kursusleder. Han har været fast ansat og gæsteundervist en lang række steder, blandt andet på Forfatterskolen, han også selv er uddannet fra (2002-2004), og på forfatterskolerne ved Göteborgs Universitet og Tromsø Universitet. Han er ekstern lektor på Litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, hvor han underviser i Poetik og Creative Writing. Sidste år redigerede han novelleantologien Levn efter personspecifikke aktiviteter sammen med Trine Brinkmann.
Martin binder oplæggene sammen i lærerige diskussioner og konkrete råd.
Praktisk info
Torsdag 13. april - Jens Smærup Sørensen
Torsdag 20. april - Caroline Albertine Minor
Torsdag 27. april - Christina Hesselholdt
Alle dage i tidsrummet fra kl. 17-20
Pris:
DKK 4.950,- (for ikke-abonnenter DKK 5.950,-).
Der er fuld forplejning på alle modulerne. Du får også en notesbog med Informations logo.
Som abonnent på Information sparer du 1.000 kr. i forhold til den normale billetpris.
Prøv en måned gratis og få mesterklassen til abonnementspris.
Et par uger inden kursusstart vil du modtage nærmere information fra os på Information. Tjek derfor dit spamfilter, hvis du ikke hører fra os. Du kan kontakteSigne Vinther Robsahm på svro@information.dk, hvis du har spørgsmål.
Hvis mesterklassen er en gave, send da deltagerens mailoplysninger til Signe Vinther Robsahm på svro@information.dk
14 dages fortrydelsesret. Hvis du er forhindret i at deltage, bedes du give os besked hurtigst muligt, så pladsen kan gå til en anden. Billetter refunderes ikke.
Oplægsholdere
Jens Smærup Sørensen, er forfatter og cand.phil. i dansk ved Aarhus Universitet. Han er kendt for et stort og omfangsrigt forfatterskab, som indeholder alt fra digte og børne- og ungdomsbøger til drama. Mest kendt er han dog for sine noveller og sine romaner, der har modtaget flere prestigefyldte priser i Danmark. Særligt bemærket blev romanen Mærkedage (2007). For den modtog Jens Smærup Sørensen tre af Danmarks største litteraturpriser: De Gyldne Laurbær, Weekendavisen Litteraturpris og DR Romanprisen. I 1991 blev Jens Smærup Sørensen tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.
Caroline Albertine Minor, er forfatter, uddannet fra Forfatterskolen. Hun debuterede i 2013 med romanen Pura vida. Novellesamlingen Velsignelser fra 2017 blev tildelt Michael Strunge-prisen, Danske Skønlitterære Forfatteres pris Den svære Toer og P.O Enquists pris og blev præmieret af Statens Kunstfond. Velsignelser blev desuden nomineret til Montanas Litteraturpris, Weekendavisens Litteraturpris, Politikens Litteraturpris, Læsernes Bogpris og Nordisk Råds litteraturpris. Caroline Albertine Minor har senest udgivet den flot modtagne Hummerens skjold fra 2020, som er solgt til udgivelse i en lang række lande.
Christina Hesselholdt, er uddannet fra forfatterskolen, hvor hun også i mange år fungerede som lærer. Hun debuterede i 1991 med romanen Køkkenet, gravkammeret & landskabet og har siden udgivet et væld af romaner og noveller samt en lang række børnebøger. Senest udkom bogen Feje blade sammen op mod vinden i 2021, som blandt andet var nomineret til Montanas Litteraturpris. Christina Hesselholdt har modtaget flere priser for sine bøger, blandt andre Beatrice-Prisen i 2007, Jytte Borberg-prisen i 2007, Kritikerprisen i 2010 og Det Danske Akademis Store Pris i 2018.