Mesterklasse i poesi

Udfold poesien med Mette Moestrup og Athena Farrokhzad

5. maj / 12. maj / 19. maj
Priser:

Mesterklassen er for dig, der ønsker at lege med og udvikle dit sprog, dine udtryksmidler og evne til at forholde dig kritisk til din egen skrift. Dette opnås blandt andet gennem træning i at blive en bedre læser og derved se egne og andres litterære kvaliteter og mangler. Du får tips og redskaber til entet at komme i gang med at skrive eller arbejde videre med det, du har, gennem mesteroplæg, tekstlæsningsseancer, hjemmeopgaver med feedback og sparring med resten af holdet i trygge rammer. 

Dato 05 maj 2020
Sted Dagbladet Information
Adresse Store Kongensgade 40C, 1264 København K.
Arrangør Dagbladet Information

Det lærer du

Poesien er den litterære disciplin, der giver os de største oplevelser og vækker de mest intense følelser. På Informations Mesterklasse i poesi har du mulighed for at fordybe dig i din egen skrift og lære af nogle af landets dygtigste digtere.

  • Poesiens forskellige former
  • Tematik og metode
  • Komposition, billedsprog og rytme
  • Tekstlæsning
  • Retning for din individuelle skrift
  • Sprogets forskellige sanselige kvaliteter (sprog som materialitet, visuelle og auditive dimensioner)

Når du har afsluttet Mesterklassen, er du ikke bare blevet klogere på, hvad poesi er. Du har også fået alle de vigtigste redskaber til at komme i gang med eller færdiggøre dine egne digte.

Modulbeskrivelser og oversigt over oplægsholdere kommer snarest.

Praktisk info

Hvornår:

Tirsdag 5. maj
Tirsdag 12. maj
Tirsdag 19. maj

Alle dage i tidsrummet fra kl. 17-20


Pris:

DKK 4.950,- (for ikke-abonnenter DKK 5.950,-).
Der er fuld forplejning på alle modulerne. Du får også en rød notesbog fra LEUCHTTURM1917 med Informations logo. 

Som abonnent på Information sparer du 1.000 kr. i forhold til den normale billetpris. 

Prøv en måned gratis og få mesterklassen til abonnementspris.


NB. Billetter refunderes ikke

Mette Moestrup
Athena Farrokhzad

Undervisere

Mette Moestrup, er kursusleder. Hun debuterede i 1998 som digter, og hendes seneste udgivelse er den amelderroste Til den smukkeste. 117 digte. Hun har blandt andet modtaget Montanas LItteraturpris Aarestrupmedaljen og Beatriceprisen. Desuden har hun mange års undervisningserfaring fra de bedste forfatterskoler i Norden. Mette skaber tråd mellem oplæggene og står for tekslæsningen samt den løbende dialog om poesi. Foto: Ivan Boll

Athena Farrokhzad, er svensk poet, dramatiker og oversætter. Hun underviser på Biskops-Arnös forfatterskole og debuterede i 2013 med digtsamlingen Vitsvit, oversat til flere sprog (på dansk ved Gyldendal) så vel som dramatiseret. Har siden udgivet flere værker, senest I rörelse, en samling fristående digte. Har oversat forfattere så som Jacqueline Woodson, Adrienne Rich og Marguerite Duras til svensk og skrevet op til flere stykker. Foto: Carla Orrego Veliz

Anmeldelser

"Jeg har mærket, hvad min stemme som forfatter er, hvordan min arbejdsproces er og hvor jeg kan finde inspiration."

- Mesterklassedeltager forår 2019

"Jeg læser tekster på en ny måde. Jeg oplever ting på en ny måde. Jeg er kommet i gang med at skrive."

- Mesterklassedeltager efterår 2019