Bliv undervist af Iben Mondrup, Kristina Nya Glaffey, Ib Michael og Bodil Skovgaard Nielsen

9. november – 16. november – 23. november kl. 17-20
Priser:

Mesterklassen er for dig, der ønsker at få indsigt i alle aspekter af arbejdet med en roman, fra valg af sprog og stil, over fremdrift og komposition, til det konkrete arbejde med at redigere, få udgivet og finde motivationen.

Vi nærmer os romangenren gennem mesteroplæg fra forfattere, skriveøvelser, tekstlæsning, selvstændige hjemmeopgaver med feedback og erfaringsdeling med resten af holdet.

Kursusleder, Bodil Skovgaard Nielsen, er journalist og litteraturanmelder på Information. Hun har tidligere undervist på SMK og Nationalmuseet. 

 

Dato 09 november 2022
Sted Information
Adresse Store Kongensgade 40C, 1264 Kbh. K.
Arrangør Information Arrangementer

Det lærer du

  •  Romanens forskellige former
  •  Research, fravalg og fokus
  •  Komposition og fortælling
  •  Refleksion og beskrivelse
  •  Udgivelsesprocessen

Modul 1: Fang din læser
Dit anslag er din mulighed for at plante centrale idéer i din læser. Vi taler om at finde sin historie og undersøger, hvordan man slår tonen an fra første side, skaber karakterer, beskriver et miljø og udfolder scener.

Modul 2: Sproget skal spille
Hvem taler i teksten, på hvilken måde taler teksten, og hvem tales der til? På dette modul taler vi om billedsprog, tone og fortællerforhold, og vi prøver at forstå, hvordan man finder sin egen, personlige stil. 

Modul 3: Ud over rampen
Når du har dine grundelementer, skal teksten have form. Vi diskuterer komposition, spring i tid og alt det ved en historie, der kan ændre sig i redigeringsfasen. Her lærer du også om skrivefasen, motivation, redaktørsamarbejde og udgivelsesfasen.

På sidste modul får vi besøg af seniorredaktør Louise Kønigsfeldt fra Gutkind Forlag, som holder oplæg om hvordan hun samarbejder med nogle af landets største forfattere. Louise er uddannet fra RUC, har været redaktør på Samlerens Forlag, Rosinante og er nu seniorredaktør på Gutkind Forlag. Hun er redaktør for store forfattere som Helle Helle, Charlotte Weitze, Stine Pilgaard og vil dele ud af sine bedste råd om, hvordan man kommer gennem nåleøjet og fortæller om sit arbejde med forfatterne.  

Praktisk info

Onsdag 9. november
Onsdag 16. november
Onsdag 23. november

Alle dage i tidsrummet fra kl. 17-20

Pris:

DKK 4.950,- (for ikke-abonnenter DKK 5.950,-). 
Der er fuld forplejning på alle modulerne. Du får også en rød notesbog fra LEUCHTTURM1917 med Informations logo. 

Som abonnent på Information sparer du 1.000 kr. i forhold til den normale billetpris. 

Prøv en måned gratis og få mesterklassen til abonnementspris.

Et par uger inden kursusstart vil du modtage nærmere information fra kurser@information.dk. Tjek derfor dit spamfilter, hvis du ikke hører fra os. Du kan kontakte os på samme mailadresse, hvis du har spørgsmål.

Hvis mesterklassen er en gave, send da deltagerens mailoplysninger til kurser@information.dk

Alle kurser og mesterklasser afvikles med god plads og under hensyntagen til gældende anbefalinger ang. Covid-19. Mesterklasser afvikles udelukkende ved fysisk fremmøde, og vil ikke blive omlagt til et online forløb. Vi giver alle tilmeldte direkte besked i tilfælde af, at kurset/mesterklassen må aflyses eller udskydes.

14 dages fortrydelsesret. Hvis du er forhindret i at deltage, bedes du give os besked hurtigst muligt, så pladsen kan gå til en anden. Billetter refunderes ikke.

Iben Mondrup
Ib Michael
Kristina Nya Glaffey

Oplægsholdere

Iben Mondrup, uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvorfra hun i 2003 dimitterede som billedkunstner. Iben har skrevet 8 romaner og debuterede i 2009 med Ved slusen på det grønlandske forlag milik publishing. Hun har modtaget en lang række priser, bl.a. DR Romanprisen 2015 for GODHAVN og Blixenprisen 2017 for KARENSMINDE. Senest har hun udgivet TABITA og VITTU om de to grønlandske børn Tabita og Vitus der bliver adopteret af et dansk ægtepar og taget med til Danmark, Politikens Forlag i 2020 og 2022.

Ib Michael, debutterede som forfatter i 1970 med romanen En hidtil uset drøm om skibe og har efterfølgende skrevet flere end 30 romaner og rejseskildringer. Har efterfølgende skrevet over 30 romaner og rejseskildringer. Hans seneste bog er Sandheden om Lucy fra 2020, hvor han samtidig fejrer sit 50-års forfatterjubilæum. Han har vundet en lang række priser bl.a. Otto Gelsted-prisen 1978, Henrik Pontoppidans Mindefond 1987, Weekendavisens Litteraturpris 1989, De Gyldne Laurbær 1990, Kritikerprisen 1991, Søren Gyldendal Prisen 1993, Det Danske Akademis Store Pris, 1994 og Danske Banks Litteraturpris, 2010.

Kristina Nya Glaffey, uddannet på Nordisk Sprog og Litteratur ved Københavns Universitet, 2000-02. Forfatterskolen, 2003-05. Studier ved Center for kønsforskning på Københavns Universitet, 2007-08. Hendes debutroman Lykkejægere udkom i 2007 på Gyldendal. Hun har vundet en flere litteraturpriser som Forfatterne Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat og Skulderklaplegatet. Senest har hun udgivet To the modern man : et portræt, Gyldendal, 2022.