Mesterklasse i samtidskunst forår 2022

Mesterklassen er for dig, der gerne vil have indsigt i kunsten i det nye årtusinde
Mesterklasser
Priser:

Med Maria Kjær Themsen, Jeannette Ehlers og Esben Weile Kjær.

 
Dato 11 maj 2022
Sted Information
Adresse Store Kongensgade 40C, 1264 Kbh. K.
Arrangør Information Arrangementer

Det lærer du

Mesterklassen er for dig, der gerne vil lære mere om den danske samtidskunst, og samtidig få trukket både internationale og historiske linjer til den kunst, der skabes lige nu. Du vil få en langt større faglig viden om kunstens bevæggrunde, som vil give et langt større udsyn ved galleri- og museumsbesøg fremover.

Du vil samtidig komme på besøg i værkstedet hos to anerkendte kunstnere, og på den måde få direkte berøring med, og et sjældent indblik i, den kunst der skabes lige nu. Hvad den handler om, hvordan og hvorfor.

Modul 1: Berørt - en indføring i dansk samtidskunst i det nye årtusinde
Denne aften foregår på Information, hvor Maria Kjær Themsen fortæller om dansk kunst i det nye årtusinde – udviklinger, historier og udtryk – med udgangspunkt i hendes bog.

Modul 2: Postkoloniale praksisser og besøg hos Jeannette Ehlers.
Vi starter på Information med en præsentation af den aktuelle interesse for vores koloniale fortid – og hvad den kan lære os om både historien og vores tid. Derefter besøger vi Jeannette Ehlers i hendes atelier og hører mere hendes virke, der inddrager både video, skulptur og performance.  

Modul 3: Performance og på besøg hos Esben Weile Kjær.
Vi starter på Information, hvor vi går dybere ind i den aktuelle performance-kunst, og tager derefter på besøg i Esben Weile Kjærs galleri, hvor han vil fortælle mere om sin praksis.

Når du har afsluttet Mesterklassen, er du blevet klogere på den danske samtidskunst i store træk, hvilke emner, kunstnerne er optaget af, og hvorfor, og derudover får du et sjældent direkte indblik i kunstnernes produktion og større viden om den yngre kunst med internationalt udsyn.   

Praktisk info

Onsdag den 11. maj
Onsdag den 18. maj 
Onsdag den 25. maj 

Alle dage i tidsrummet fra kl. 17-20

Pris:

Mesterklassen koster 4.950 kr. for abonnenter på Information. For øvrige er prisen 5.950 kr.


Der er fuld forplejning på alle modulerne. Du får også en rød notesbog fra LEUCHTTURM1917 med Informations logo. 

Prøv en måned gratis og få mesterklassen til abonnementspris.

Et par uger inden kursusstart vil du modtage nærmere information om mesterklassen.

Alle kurser og mesterklasser afvikles med god plads og under hensyntagen til gældende anbefalinger ang. Covid-19. Mesterklasser afvikles udelukkende ved fysisk fremmøde, og vil ikke blive omlagt til et online forløb. Vi giver alle tilmeldte direkte besked i tilfælde af, at kurset/mesterklassen må aflyses eller udskydes.

14 dages fortrydelsesret. Hvis du er forhindret i at deltage, bedes du give os besked hurtigst muligt, så pladsen kan gå til en anden. Billetter refunderes ikke efter kursusstart.

Maria Kjær Themsen
Esben Weile Kjær
Jeannette Ehlers

Oplægsholdere

Maria Kjær Themsen, Maria Kjær Themsen, (f. 1978) er kursusledewr på mesterklassen og kunstredaktør ved Dagbladet Information. Efter sin magisterafhandling om dansk samtidskunst (2009), har hun skrevet en lang række essays, artikler og bøger om dansk kunst i både Danmark, blandt andet monografien John Kørner / Maleri (2016) og senest BERØRT – om dansk kunst i det nye årtusinde (2020), begge udkommet på Strandberg’s. Maria Kjær Themsen har desuden kurateret en lang række udstillinger i Danmark og internationalt. Hun er medlem af Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst i perioden 2020-2023. Foto: Suste Bonnén

Esben Weile Kjær, Esben Weile Kjær er en dansk performancekunstner. Han studerer på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København.

Jeannette Ehlers, Jeannette Ehlers er en dansk kunstner. Hun er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2006 og i 2010 modtog hun Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.