Digitalt kursus: Få succes med dit nyhedsbrev
Nyhedsbreve er blevet et af mediehusenes største og vigtigste redskaber til at nå deres læsere. Men hvordan kommer du selv i gang og lærer mediet at kende? På dette online kursus lærer du at skrive nyhedsbreve, som bliver åbnet, og som modtageren vil se frem til. Gennem otte lektioner får du indsigt i genrer, indhold og form samt data og teknik. Kurset henvender sig primært til journalister og mediefolk.
OBS: Hvis du vil købe kurset med støtte fra Pressens Uddannelsesfond (PU), skal tilmelding ske gennem Mediernes Efteruddannelse. Efter tilmelding derigennem får du adgang til kurset inden for 3-5 dage. Hvis du ikke er berettiget til PU-støtte, eller hvis du vil have adgang med det samme, klik køb ovenfor.
Velkommen til dette kursus
Et godt nyhedsbrev kan blive en afgørende, direkte og personlig vej både til at skaffe nye læsere og knytte et endnu tættere bånd til de eksisterende. Et nyhedsbrev uden det nødvendige fokus kan hurtigt opleves irriterende, irrelevant og som ubrugeligt spam, der kun støder modtagerne væk.
En mail er næsten det eneste personlige, vi har tilbage på nettet. I det øjeblik den lander i indbakken, er du allerede langt inde i modtagerens privatliv. Et godt nyhedsbrev skal være relevant, fængende, aktuelt, engagerende og have en stærk stemme. Samtidig skal man gøre sig bevist om målet med nyhedsbrevet, forstå teknikken bag og evaluere korrekt på nyhedsbrevets præstation, når det kommer til åbningsrater, klikrater, publikum og interaktion.
Alt det lærer du på kurset ’Få succes med dit nyhedsbrev’ – fra den barriere, der opstår allerede, når dine læsere skal skrive sig op, til hvordan du får dem til at åbne, læse, vende tilbage og måske ligefrem vente på din leverance.
Kursusleder er journalist Lasse Lavrsen, der blandt andet stod bag Informations daglige Coronanyhedsbrev, der på et par måneder voksede fra 0 til 13.000 daglige læsere.
Kurset foregår online over otte sessioner:
- Velkommen
- Genrer: Overblik og briefinger
- Genrer: Temanyhedsbreve og ’obsessions’
- Genrer: Fortællende og kuraterende nyhedsbreve
- Frekvens og opbygning
- Teknik, forretning og udbredelse
- Tonen i nyhedsbrevet: Stemme og afsender - og et eksempel fra vores verden
- Aflæs dine data rigtigt
Til kurset får du også adgang til et kompendium med gode råd, eksempler og ideer til inspirerende nyhedsbreve, du kan skrive dig op til for inspiration.
HVEM HENVENDER KURSET SIG TIL?
Kurset henvender sig til journalister, redaktører, kommunikatører og formidlere på fx aviser, magasiner, fagblade eller blogs, som ønsker at sikre og øge gennemslagskraft for eksisterende eller kommende nyhedsbreve.
PU-støtte - kun relevant for dig, hvis arbejdsplads er medlem af Pressens Uddannelsesfond
Hvis du vil købe kurset med støtte fra Pressens Uddannelsesfond (PU), skal tilmelding ske gennem Mediernes Efteruddannelse. I tilmeldingsflowet bliver du bedt om faktureringsoplysninger, og vi sender en faktura for kurset til din arbejdsplads. Tilmelder du dig gennem Mediernes Efteruddannelse går der 3-5 dage, før du får adgang til kurset.
Information har ikke mulighed for at tilbagebetale PU-støtte, hvis du tilmelder dig direkte hos os.
Er du i tvivl om, hvorvidt du kan få støtte, kan du se en liste over virksomheder, der er medlem af Pressens Uddannelsesfond her - eller spørg din arbejdsplads.
Lasse Lavrsen er journalist på Dagbladet Information, forfatter, medstifter af nyhedsbrevsmediet Føljeton og har gennem hele sit professionelle liv haft fokus på at udvikle journalistiske formater og medier. Lasse er kursusleder og fører dig igennem hele forløbet.
Martin Ingolf er digital redaktionschef på Dagbladet Information og har i flere år arbejdet med blandt andet analyse samt digital og redaktionel udvikling. Martin er gæsteunderviser på modulet om teknik, forretning og udbredelse.