Biodiversitet og permakultur, der modvirker klimaforandringerne og genopbygger naturressourcerne - Udsolgt
apr
24
2019
Biodiversitet og permakultur, der modvirker klimaforandringerne og genopbygger naturressourcerne - Udsolgt
apr
24
2019
Biodiversitet og permakultur, der modvirker klimaforandringerne og genopbygger naturressourcerne - Udsolgt
apr
24
2019

Biodiversitet og permakultur, der modvirker klimaforandringerne og genopbygger naturressourcerne - Udsolgt

Information Arrangementer
Priser:

Vi elsker naturen, men mange af os kender den kun på afstand og ved ikke hvad den er og hvad den kan – at man fx med ved hjælp fra naturen kan modvirke klimaforandringerne. Til aprils omstillingscafé giver vi derfor den vilde og den dyrkede natur plads ved at sætte fokus på henholdsvis biodiversitet og på permakultur.

Den globale biodiversitet er i stærk tilbagegang og også den danske natur er presset, blandt andet på grund af vores intensivt dyrket monokulturelle landbrug. Bestanden af dyre- og plantearter er således faldet voldsomt over de seneste 40 år, ifølge ”Living Report 2018” og samtidigt har hverken Danmark eller verdenssamfundet formået at leve op til FN’s 2020-mål om at standse tab af biodiversitet. Spørgsmålet er så, hvad vi kan gøre for at fremme biodiversiteten praktisk og politisk i Danmark? Rasmus Vincentz fra Habitats vil give os et indblik i biodiversitetens verden og Habitats’ arbejde med at fremme biodiversitet og den vilde natur i Danmark.

Klimadebatten går ofte på at vi skal løse problemet med teknologi og justeringer på vores industrielle systemer. Permakultur tager et helt andet udgangspunkt, nemlig at bruge naturens kredsløb som model for at designe, f.eks. fødevareproducerende skove, også kaldet skovlandbrug og skovhaver. Men permakultur bruger også naturen mere bredt som model for at designe bosætninger, bygninger, land-by netværker, pengesystemer osv. der imødekommer menneskets og jordens behov. Permakultur er en helhedstankegang, der giver de teknikker og redskaber, som skal til for at genopbygge naturressourcerne og bremse klimaforandringerne. Med permakultur kan vi i løbet af en forholdsvis kort årrække opnå en CO2 neutral livsstil og endda nå frem til en livsstil der direkte modvirker klimaforandringerne ved at lagre kulstof i dyrkningsjord, i træer, bygninger mv. Men hvordan fungerer permakultur i praksis? Mira Illeris og Esben Schultz vil med deres mange års erfaring indenfor permakultur fortælle om deres græsrodspolitiske og praktiske arbejde med Svanholm Permakultur Landbrug.  

Om oplægsholderne:

Rasmus Vincentz er uddannet Cand.Scient.Soc og er medstifter af virksomheden Habitats samt bestyrelsesmedlem i foreningen Vild Med Vilje. Han arbejder sammen med kommuner, foreninger og virksomheder om at fremme biodiversitet og en vildere natur. Han følger forhandlingerne om en ny FN-aftale om biodiversitet.

Mira Illeris og Esben Schultz er begge uddannet økologiske landmænd. De er centralt placeret i den skandinaviske permakulturbevægelse og har 20 års erfaring med anvendelse og udvikling af permakultur i praksis. De har etableret en skovhave og taget initiativ til Permakulturlandbrugene på Svanholm Storkollektiv. Derudover redigerer de ”Tidsskrift om Permakultur”, arrangerer permakultur- og byggeworkshops, og så er de forfattere til den nyudgivet bog ”Bogen om permakultur”.

____ 

PRAKTISK

Dato: 24. april 2019 kl. 19.30-21.30

Sted: Informations kantine, Store Kongensgade 40C, 1264 København K

Pris: Gratis

Tilmeld arrangement

I tilfælde af afbud bedes du skrive til cafe@omstilling.nu

____

OM OMSTILLINGSCAFÉERNE 

Omstilling Nu afholder i samarbejde med Dagbladet Information en række inspirerende omstillingscaféer. Til hver café dykker vi ned i et relevant aspekt af samfundets bæredygtige omstilling. 

Arrangementerne finder sted den sidste onsdag i måneden fra kl. 19.30-21.30 i Informations kantine, Store Kongensgade 40C, 1264 København K. 

Der er mulighed for at købe øl, sodavand, kaffe og te. Du kan betale med MobilePay eller kontanter. Vi har også gratis kage sponsoreret af Det Rene Brød.

Læs mere om tidligere caféer.

____

Følg klimaet og udviklingen i den grønne omstilling nøje via Informations klimanyhedsbrev og i avisen.

Prøv en måned gratis avis

Information har desuden et abonnement, der giver adgang til hele deres klimadækning. Det hedder “Information Klima”, og du kan tilmelde dig her

 

Dato 24 april 2019