foredrag

BREVET – KÆRLIGHEDEN

BREVET – KÆRLIGHEDEN

Den første af tre aftener, der vækker brevet til live!
Oplæsninger, musikoptrædener og videoprojektioner forenes, når en række forfattere, skuespillere, forskere og musikere fremfører et brev, som har særlig betydning for dem. Denne aften er temaet KÆRLIGHEDEN.

Breve giver os adgang til fortiden, hvis de gemmes i mange år. Så bliver de til tidslommer, hvor man kan blive fluen på væggen i en svunden tid, et forlist forhold, et ukendt venskab, et eksil, en flugt eller blive grebet af kaldets kompromisløshed.

I dag er brevet en sjældenhed. En uddøende genre erstattet med sms'er, e-mails og Facebook-opdateringer. Men som Det Kongelige Biblioteks bugnende samling af mere end to millioner breve vidner om, har denne korrespondanceform i århundreder været den vigtigste måde at udtrykke sig på.

I efteråret 2016 sætter Det Kongelige Bibliotek og Dagbladet Information fokus på BREVET med tre foredragsforestillinger, som hver især sætter handler om universelle temaer i menneskets og brevskrivningens historie: KÆRLIGHEDEN, KALDET og EKSILET.

KÆRLIGHEDEN
Denne aften handler det om KÆRLIGHEDEN: Den lykkelige, ulykkelige, den mellem venner, elskende, forældre og børn – den vi alle længes efter og som vi frygter at miste. Den som var engang ...
Vi har bedt en række forfattere, skuespillere, forskere og musikere pege på deres yndlingsbrev, som de medbringer på scenen i Dronningesalen. Nogle af dem er hentet fra Det Kongelige Biblioteks store samling af breve – nogle er taget med hjemme fra skrivebordsskuffen.

Oplev Lone KühlmannMichael MoritzenMark LinnSonja RichterBirgitte Possing, Niels Barfoed, Poul Behrendt, Søren Møller og Elisabeth Møller JensenMark Linn synger sange fra Elvis Costellos The Juliet Letters.

 

Samarbejdet er støttet af Post Nord

Tid: Mandag d. 10. oktober kl. 19.00

Sted: Dronningesalen, Søren Kierkegaards Pl. 1, 1221 Kbh.

Pris: fra 20 kr. Køb billet her

For Diamantklubmedlemmer: Pre-talk for DIAMANTklubben kl. 17.00 - Henrik Ibsens rimbrev

 

Til de øvrige foredragsforestillinger kan du bl.a. opleve: Steffen Brandt, Dicte, Lotte Andersen, Niels Barfoed, Ellen Hillingsø, Peter Øvig Knudsen, Jens Andersen, Claus Hempler og Hans Hertel.

Foredragsforestillingerne afholdes i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek og Post Nord