Debatakademi for naturvidenskab og teknologi forår 2023

28. februar, 14. marts, 28. marts, 11. april, 25. april, 9. maj

Debatakademi for naturvidenskab og teknologi afholdes med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Kurset er gratis og henvender sig til forskere fra de naturvidenskabelige og tekniske fag.

Debatakademiet kun er for færdiguddannede forskere inden for STEM-fagene.

Over seks moduler lærer deltagerne at deltage i den offentlige debat og formidle deres forskning i medierne. Målet er at styrke den demokratiske samtale ved at bringe forskernes viden og løsninger frem i debatten og ind i beslutningsprocesserne.

Hvis du er ph.d.-studerende, har vi et forskningsformidlingskursus, Informations Medieskole, som du kan læse mere om her.

Alle moduler foregår hos Information, Store Kongensgade 40C,
1264 København K.

Tilmeld dig via linket HER senest d. 15. februar

Dato 28 februar 2023
Sted Information
Adresse Store Kongensgade 40C,
Arrangør Information Arrangementer og Novo Nordisk Fonden

Modul 1: Find den gode historie i din forskning

Tirsdag den 28. februar
Kl. 15:00-19:30

Journalistik handler om at fortælle gode historier. Og uden et klart budskab og præcise pointer kan det være svært at skabe opmærksomhed om sin forskning.

På første modul får du indblik i, hvordan journalister tænker og arbejder, og du prøver selv kræfter med forskningsformidling.

Modul 2: Interviewet og den gode tekst

Tirsdag den 14. marts
Kl. 15:00-19:30

Dit sprog, din henvendelsesform og dine eksempler skal tilpasses målgruppen og formatet. Der er forskel på et stort portrætinterview i en avis, et minut i radioavisen og en tv-debat.

På andet modul er der blandt andet fokus på nyhedskriterierne, den gode journalistiske tekst, det præcise og fængende sprog, og det journalistiske interview.

Modul 3: Sådan skriver du et debatindlæg

Tirsdag den 28. marts
Kl. 15:00-19:30

På tredje modul får du indblik i debatredaktørens prioriteringer og syn på forskerens rolle, du lærer om den offentlige debats dynamikker, muligheder og faldgruber, og du bliver klogere på, hvordan du selv kan tage del i debatten med udgangspunkt i din egen forskning.

Modul 4: Få styr på retorikken

Tirsdag den 11. april
Kl. 15:00-19:30

På fjerde modul bliver du præsenteret for retoriske grundbegreber, som kan hjælpe dig til at blive en overbevisende formidler og debattør. Og du prøver kræfter med retorikken i forskellige debatøvelser, hvor du skal forsøge at overbevise modparten om publikum om din faglige position.

 

Modul 5: Den gode debat på nettet

Tirsdag den 25. april
Kl. 15:00-19:30

Facebook, Twitter og LinkedIn er oplagte platforme, hvis du som forsker vil nå bredt ud med dine holdninger og faglige pointer. Her kan du også kommunikere uden om nyhedsmedierne og selv sætte dagsordenen.

På femte modul bliver du intro- duceret til de forskellige sociale medier og deres kendetegn, muligheder og begrænsninger.

Modul 6: Lær at debattere på tv

Tirsdag den 9. maj
Hold 1 kl. 9:00-14:00
Hold 2 kl. 15:00-20:00

På tv er taletiden kort og debatterne ofte forsimplede. Modsatrettede synspunkter driver journalistens historie fremad og tv-værten vil altid vinkle skarpt.

På sjette modul gennemgår vi forskerens vej til tv-debatten – fra du bliver kontaktet pr. telefonen til du sidder i live-studiet. Vi ser eksempler og filmer øvelser med jeres egne cases.

 

Undervisnerne på kurset er blandt andre:

Louise Drivsholm, videnskabsjournalist på Information
Anders Lammers, redaktør på Forskerzonen og videnskab.dk
Mikkel Frey Damgaard, tv-vært
Søren Schultz Jørgensen, professor på DMJX og direktør for Kontrabande
Silja Thøgersen, debatredaktør på Politiken 
Stiig Markager, professor ved Institur for Ecoscience ved Aarhus Universitet