”Egentlig ønskede jeg ikke at dø – jeg kunne bare ikke finde ud af livet ”

”Egentlig ønskede jeg ikke at dø – jeg kunne bare ikke finde ud af livet ” Livslinien – selvmordsforebyggelse i 20 år

Som 25-årig forsøgte Morten Thomsen at begå selvmord. Han overlevede ved, hvad han selv betegner som en tilfældighed. En tilfældighed, der siden har ført så meget godt med sig både på det personlige og på det professionelle plan.

Han stifter i 1994 frivilligorganisationen Livslinien, der åbner rådgivning i 1995 og på 20 år er gået fra ingenting til at komme på finansloven som en betydelig aktør i det selvmordsforebyggende arbejde i Danmark med 240 frivillige rådgivere, der årligt besvarer 14-15.000 henvendelser fra selvmordstruede og deres pårørende. I samme periode er selvmordstallet i Danmark halveret.

Dette er historien om Livslinien gennem 20 år. Om Livsliniens frivillige rådgivere i alle aldre, om akutopkald og fortrolige, livgivende samtaler mellem folk, der aldrig har mødt hinanden – og det er historien om politiske kampe, der er taget for at sikre en værdig håndsrækning til mennesker i dyb krise.

Tidligere statsminister, stifter af og nu protektor for Det Sociale Netværk – psykisk sårbar, Poul Nyrup Rasmussen tøver i bogen ikke med at betegne Livsliniens indsats som ”inspirerende og fornyende for velfærdsstaten.”


ANMELDELSER

"Godt vi har fået bogen, der begyndte med et selvmordsforsøg og resulterede i Livslinien – lidt af et moderne eventyr." Holger Ruppert, Lokalavisen Frederiksberg

"En opmuntrende og livgivende historie på barsk baggrund. Bogen om Livslinjen giver et nuanceret billede af rådgivernes situation, der kan være vanskelig." Lektørudtalelse


OM FORFATTEREN
Lisbeth Wissing er journalist og har tidligere udgivet Sund eller syg udvikling for FN-forbundet samt flere artikelsamlinger, bl.a. Mod nye erkendelser for Information. 

FORFATTER: Lisbeth Wissing
UDGIVELSESDATO:

1. september 2015

FORLAG: Informations Forlag
SIDER: 194
ISBN: 9788775144853

Anbefalede bøger