udflugt

Endagstur til Folkemødet på Bornholm / lørdag 16. juni 2018

Endagstur til Folkemødet på Bornholm / lørdag 16. juni 2018

16. juni

er i øjeblikket i restordre. Du kan stadig købe det, men vi kan ikke levere, før det er på lager igen.

Information er naturligvis igen i år tilstede på græspletten ved Folkemødet på Bornholm – og du kan komme med! Denne bus kører fra København til Allinge tur/retur lørdag 16. juni.

Vi står tidligt op og kører med bus fra København kl. 6:30, sejler med færgen fra Ystad og ankommer til Folkemødet i Allinge ca. kl. 10:30.

Vi kører med bussen fra Allinge kl. 20:30 og er hjemme i København igen omkring kl. 23.30 efter en begivenhedsrig og oplysende dag. 

Tid: lørdag 16. juni afgang kl. 6:30 – hjemkomst kl. 23:30

Sted: Landgreven 2, 1301 København K (lige overfor Sankt Annæ Passage)

Pris: 750 kr

Med i prisen får du:
  • en plads i bussen
  • mulepose med dagens avis
  • morgenbolle med smør
  • kaffe
  • program for Informations græsplet 

Bussen bliver fyldt med Informations læsere, journalister, Informations Venner og andre interesserede.

Vi forbeholder os retten til at lave løbende ændringer i programmet for Informations egne arrangementer på Folkemødet. Penge gives ikke retur, men billetten kan godt overdrages til en anden, hvis man bliver forhindret i at deltage.

NB: Hvis du af en eller anden årsag ikke skal med bussen hjem om aftenen, så send en mail til sob@information.dk, så noterer vi det og undgår unødig venten.

__________________________________________________________________________________________________

I primo juni modtager du en mail fra os med flere detaljer omkring turen og en samlet oversigt over Informations egne arrangementer på Folkemødet.

__________________________________________________________________________________________________

Foreløbigt program LØRDAG på Informations græsplet på Folkemødet 

11:30-11:55 | Borgerlig politik

Det borgerlige Danmark har det svært. Nok har Lars Løkke Rasmussen regeringsmagten, men det ser stadig mere vanskeligt ud at bygge bro mellem Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Den storstilede skattereform måtte efter måneders slid og slæb lægges i graven, og det kan være svært at få øje på, hvad de nationalt orienterede DF’ere kan blive enige med liberalisterne i LA om. Men hvad er så vejen frem for det borgerlige Danmark? Hvad er visionerne, og hvad bør være det store borgerlige projekt i dansk politik anno 2018? Indlandsredaktør på Information Anton Geist interviewer Henrik Dahl fra Liberal Alliance. 

12:00-13:00 | Hvordan får man modet til at formidle?

Hør de etablerede stjerneforskere Jesper Ryberg og Bente Klarlund fortælle om deres erfaringer med at formidle forskning til den almindelige dansker. Hvordan har de fået modet til at stå op for deres forskning – også når de har fået nogen på hovedet? Hvordan håndterer de deres forskningsfrihed, og hvordan sikrer vi, at den nye generation tør stå frem? Hør også de unge Ph.d. Cup-finalister give deres perspektiv på sagen. Hvad er vigtigt for deres mod til at stille sig frem – og blive stående? I panelet: Jesper Ryberg, Bente Klarlund, Anders Rehfeld, Iben Charlotte Aamann, Johanne Schmith og Vivi Lena Andersen. Moderator: Maja Horst. Ph.d. Cup er et samarbejde mellem Information, Lundbeckfonden og DR. 

 

13:30-14:30 | Ny forskning – hør finalisterne i Ph.d. Cup

De fem finalister fra Ph.d. Cup fortæller kort om deres forskning og bliver derefter interviewet af professor ved RUC, Jesper Ryberg, om hvad de vil bruge de næste tre år på, hvad de regner med at finde ud af, og hvorfor netop deres område er så interessant. Ph.d. Cup er et samarbejde mellem Information, Lundbeckfonden og DR. 

 

14:30-15:00 | Borgerlig politik 

"Det borgerlige Danmark har det svært. Nok har Lars Løkke Rasmussen regeringsmagten, men det ser stadig mere vanskeligt ud at bygge bro mellem Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Den storstilede skattereform måtte efter måneders slid og slæb lægges i graven, og det kan være svært at få øje på, hvad de nationalt orienterede DF’ere kan blive enige med liberalisterne i LA om. Men hvad er så vejen frem for det borgerlige Danmark? Hvad er visionerne, og hvad bør være det store borgerlige projekt i dansk politik anno 2018? Indlandsredaktør Anton Geist interviewer partiformand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl. 

 

16:30-16:55 | Menneskerettigheder

Hvordan sætter flygtningestrømme menneskerettigheder under pres? Det er i år 70 året for vedtagelse af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Francois Zimeray var omrejsende menneskerettighedsambassadør for Frankrig, før han blev ambassadør i Danmark. Hans udstationering slutter her til sommer, og han vender nok tilbage til menneskerettighedsfeltet. Christian Friis Bach er generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp. Mens Danmark er et af det lande, der vil af med nogle af konventionerne. Journalist på Information, Niels Ivar Larsen modererer debatten og stiller skarpe spørgsmål til de to paneldeltagere.