
Se Kold vinter før alle andre - og vær med til Filmsludder, når Informations Christian Monggaard taler med Guldpalmevinder og instruktør Cristian Mungiu efter filmen.
Kold vinter er den seneste film fra den anerkendte instruktør Cristian Mungiu. Dramaet starter i Tyskland, hvor rumænske Matthias arbejder på et slagteri, men få dage før jul må han flygte efter at have slået en racistisk formand hårdt i ansigtet, som kaldte ham en doven sigøjner. Hjemvendt til den lille by i den transsylvanske region er Matthias pludselig fremmed overfor sin egen kone Ana og sønnen Rudi. Kort forinden er den 8-årige dreng blevet traumatiseret efter en mystisk begivenhed ude i skoven, som har efterladt ham tavs og bange. Men hvad har drengen set? En farlig fremmed, et vildt dyr eller måske et dystert varsel for noget som skal til at ske?
Cristian Mungiu er rumænsk filmskaber og instruktør. Hans internationale gennembrud var i 2007 med filmen 4 måneder, 3 uger og 2 dage, som han modtog Den Gyldne Palme ved Filmfestivalen i Cannes for. Han er netop nu aktuel med dramaet Kold vinter.
Filmen vises mandag den 9. januar kl. 18.30 i Grand Teatret i København
Pris: 100 kr.