filmvisning

Filmvisning: Stefan Zweig – Farvel til Europa

Filmvisning: Stefan Zweig – Farvel til Europa

Kom til forpremiere på filmen Stefan Zweig – Farvel til Europa.
Et særarrangement, stablet på benene i samarbejde mellem Information, PEN og Grand Teatret.

Til at introducere filmen vil være Per Øhrgaard‚ professor, dr. phil. i tysk, oversætter, kommentator, medlem af Det Danske Akademi og formand for PEN.

 

Om filmen

Maria Schraders eksemplariske filmportræt følger den verdensberømte østrigske forfatters sidste leveår i eksil i Buenos Aires, New York og Brasilien, hvorfra han skrev sit litterære testamente, 'Verden af i går'. Som jødisk intellektuel kæmper Stefan Zweig (Josef Hader) for at finde sit moralske ståsted i forhold til det politiske ragnarok, han har lagt bag sig. Samtidig forsøger Zweig og hans hustru Lotte (Aenne Schwarz) at finde sig til rette i deres eksil, men især han føler en stor længsel efter sit hjemland. Maria Schraders film er ikke så meget et karakterstudie som en sindstilstand - spundet ud over en politisk virkelighed, som trækker skræmmende mange tråde frem til vor tid. Indtil det sidste insisterer Zweig på sin menneskelighed. Selv om Hitlers regime fordømmer og brænder hans bøger, nægter forfatteren at fordømme Tyskland.

 

Tid: Mandag d. 21. august kl. 19.00 

Sted: Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade 8, København K.

Pris: 95 kr. Køb billet her.