Filosoffen Niels Bohr af David Favrholdt
  • Filosoffen Niels Bohr af David Favrholdt

Filosoffen Niels Bohr

Filosoffen Niels Bohr

Fysiker, nobelpristager, ridder af Elefantordenen, filosof. Niels Bohr er en af de helt centrale skikkelser i det 20. århundrede.

Niels Bohr (1885-1962) er et af de store navne i fysikkens historie — på linje med Aristoteles, Galilei, Newton og Einstein, først og fremmest berømt for sine væsentlige bidrag til forståelsen af atomets struktur og udviklingen af kvantemekanikken. Bohrs tanker var ikke kun videnskabelige iagttagelser, men knyttet til en dybt original og sammenhængende filosofi om forholdet mellem verden, og hvordan vi beskriver den. Hans filosofiske synspunkt udgør den største vending i filosofien siden Immanuel Kant.

Filosoffen Niels Bohr samler professor David Favrholdt trådene fra sit mangeårige studium af forskeren, mennesket og tænkeren Niels Bohr. Favrholdt giver en levende gennemgang af naturvidenskabens historie, fra de gamle grækere, over Newton til Ørsted og Einstein, der gør det muligt at forstå, præcis hvor banebrydende Niels Bohrs tanker var.


ANMELDELSER

"Den nok vigtigste og simpelthen mest spændende bog på dansk om den store dansker." ★★★★ Lars Henrik Aagaard, Berlingske Tidende


"Vi kan være absolut glade for, at der findes en så kompetent videnskabsfilosof og Bohr-kender som David Favrholdt. Der er meget at lære fra denne bog, som nok er en af de bedste, der findes om Niels Bohr på markedet." Robin Engelhardt, Ingenøren

"Professor David Favrholdt summer hele sin enorme viden om atomfysikeren op i et glødende og meget sympatisk værk ... Det er den næsegruse beundring, som man fyldes med ved læsningen af filosofiprofessor David Favrholdts nye store værk om videnskabsmanden, nobelpristageren, elefantridderen med yang og yin i sit våbenskjold og i denne forbindelse filosoffen — tænkeren — Niels Bohr. Det er simpelthen bogen med alt om Niels Bohr." Erik Svarre, Børsen

"Den er ikke bare passioneret, den er også fremragende til at blive klog af, klog på, hvordan vi kan tænke om virkeligheden, og klog på Bohr, som er en af Danmarks største sønner, måske den største." Søren Hindsholm, Kristeligt Dagblad

"En meget klog og indlevende gennemgang af Bohrs liv og hans erkendelsesteoretiske belæring." Robin Engelhardt, Information


OM FORFATTEREN
David Favrholdt (f. 1931-2012) cand.psych., mag.art. i filosofi og dr.phil. fra Københavns Universitet, professor i filosofi og videnskabshistorie ved Syddansk Universitet, Odense. Elev af Bohr, medlem af Videnskabernes Selskab siden 1976 og i Academia Europaea siden 1989.



FORFATTERE: David Favrholdt
REDAKTØR: 11. oktober 2013, 2. udgave
FORLAG: Informations Forlag
SIDER: 459 sider, illustreret
ISBN: 978-87-7514-415-0

Anbefalede bøger