
Flugten fra Islamisk Stat er historien om franske Sophie Kasiki, der rejser til Raqqa i Syrien med sin fireårige søn for at finde lykken hos Islamisk Stat. I stedet finder hun en by fanget i en brutal besættelseshærs fanatiske greb og en syrisk lokalbefolkning, der lever i rædsel og fattigdom.
Sophie indser, at hun har begået sit livs fejltagelse.
Flugten fra Islamisk Stat er en usentimental og personlig beretning om det voldelige og kvindefjendske Islamisk Stat. Sophie Kasikis historie bidrager til en dybere forståelse af radikalisering, hellig krig og Islamisk Stats foruroligende tiltrækningskraft. Og så er den forfatterens desperate forsøg på at forstå sine handlinger og sig selv.
OM FORFATTEREN:
Sophie Kasiki (f. 1982) blev født i Congo og voksede op hos en enlig mor. Hendes mor døde, da hun var ni år gammel, og Sophie blev sendt til et familiemedlem i Frankrig.
Sophie Kasiki er et pseudonym. Hendes rigtige identitet holdes hemmelig for at beskytte hende mod Islamisk Stat.
FORFATTER: | Sophie Kasiki i samarbejde med Pauline Guéna |
UDGIVELSESDATO: | 30. september 2016 |
FORLAG: | Informations Forlag |
SIDER: | 219 |
ISBN: | 978-87-7514-5591 |
Anmeldelser
"Den sidste del af bogen er en spændingsmættet fortælling om flugten tilbage til Frankrig. Selv om vi fra starten ved, at Kasiki undslipper IS og Syrien, er historien elementært spændende og godt fortalt."