Informations Medieskole for forskere

Medieskolen forløber over seks moduler: 

Modul 1: Find den gode historie i din forskning 
mandag den 6. februar kl. 15-19/19:30  

Journalistisk formidling drejer sig om at fortælle historier. Gode historier. Uden en præcist vinklet historie med et klart budskab og en klar konklusion får man som forsker sjældent opmærksomhed i medierne. Modulet introducerer jer til den journalistiske ABC og giver jer indblik i journalistisk forskningsformidling. På modulet arbejder de studerende med at finde den gode historie og de formidlingsegnede budskaber og positioner i deres egen forskning. 

Modul 2: Sprog og interview
mandag den 20. februar kl. 15-19/19:30 

Forskerens mulighed for at trænge igennem med sin viden og sine budskaber afgøres ikke mindst af, om forskeren kan skrive og tale klart og konkret – og til andre målgrupper end fagfællerne. For eksempel nyhedsmediernes journalister og brugere. Hvilket sprog skal man bruge til hvilke målgrupper, og hvor meget forskning skal man kunne forvente at få igennem, når man kun har tre minutter på skærmen eller 2.000 tegn til artiklen? Modulet introducerer de studerende til det skrevne og det talte journalistiske sprog. Modulet sætter bl.a. fokus på:

-  Godt sprog
-  Nyhedskriterier og mekanismer i aviser, tv og web
-  Det journalistiske interview

På modulet lærer de studerende at formulere kernebudskaberne i deres egen forskning, så de kan appellere til andre og bredere målgrupper end fagfællerne. 

Modul 3: Få modet til at deltage i den offentlige debat
mandag den 6. marts kl. 15-19/19:30  

Den offentlige debat i medierne er hajfyldt farvand for en forsker. Men forstår man som forsker ikke sin position i debatten – og tør man aldrig blande sig i den – kommer man ikke på nyhedsmediernes a-hold. Modulet giver de studerende et indblik i den offentlige debats muligheder og faldgruber set med forskerens øjne og præsenterer dem for debatredaktørens prioriteringer og syn på forskerens rolle. Modulet sætter bl.a. fokus på: 

-  Den offentlige debats mekanismer: Politik, holdninger og ekspertise.
-  Sådan arbejder og tænker dagbladets debatredaktør.
-  Hvordan blander man sig i debatten – uden at blive indblandet i forkerte dagsordener?

På modulet afklarer de studerende, hvor og hvordan deres egen forskning og ekspertise er egnet til at bruge i den offentlige debat.

Modul 4: Eksperten i det digitale medielandskab
mandag den 20. marts kl. 15-19/19:30 

Sociale netværksmedier såsom Facebook og Twitter er en uomgængelig – og måske endda den vigtigste – del af kommunikationspaletten, hvis man som forsker vil have fat i de rigtige målgrupper. Men direkte og personlig kommunikation via sociale medier – udenom nyhedsmediernes journalistiske filter – er også et anderledes håndværk, som kræver andre formidlingsredskaber og vigtige overvejelser over, hvilken stil, profil og tone man kan og vil kommunikere med som forsker. Modulet sætter bl.a. fokus på: 

- Facebook og Twitter – hvad er egnet til hvad for forskeren?
- Personlighed vs. faglighed på de sociale medier
- Sådan bruger erfarne forskere de nye medier

På modulet afklarer de studerende, om – og hvordan – de aktivt kan bruge de sociale netværksmedier til at komme i kontakt og dialog med målgrupper, som er væsentlige for deres forskning.

Modul 5: Levende formidling – lær at bruge din fantasi, din krop og din stemme, når du skal formidle
mandag den 27. marts kl. 15-19/19:30

At stå foran en fyldt foredragssal eller i en undervisningssituation kan på mange måder synes skræmmende, og derfor er det godt at vide, hvad man skal fokusere på, hvordan man skaber gennemslagskraft og hvordan man får salens fulde opmærksomhed. Modulet introducerer de studerende til live-optræden, mekanismer og reaktioner – og giver dem individuel træning i personlig fremtræden. I dette modul er der fokus på personlig fremtoning og mundtlig præsentation samt muligheder og faldgruber ved live-optræden.

Modul 6: Lær at formidle forskning – live på tv 
mandag den 17. april

OBS: modulet afholdes om formiddagen og om eftermiddagen - holdet deles op i to.

TV er på mange måder det stærkeste – og mest angstprovokerende – medie at optræde i som forsker. Formidling på tv er en helt selvstændig kommunikationsdisciplin, som forskeren må kende og beherske for at kunne gøre sig relevant i en større offentlighed. Modulet introducerer de studerende til tv-mediets særlige mekanismer og betingelser – og giver dem individuel træning i at være på, live, her og nu. Modulet sætter bl.a. fokus på: 

-  Tv-mediets særlige mekanismer og spilleregler
-  Personlig fremtoning og mundtlig præsentation
-  Live-interviewets dramaturgi og faldgruber

Modulet er en unik mulighed for at stifte bekendtskab med tv som stærkt medium for formidling af forskning - og prøve sig selv af. Det betyder at de særlige krav som mediet stiller til nærvær, verbalsproglig klarhed og kropssprog er i centrum – ligesom mediets krav til tidsmæssig disciplin er vigtig.