foredrag

Morgenfysik: At se det store i det små – er der en mindste størrelse?

Morgenfysik: At se det store i det små – er der en mindste størrelse?

24. januar

er i øjeblikket i restordre. Du kan stadig købe det, men vi kan ikke levere, før det er på lager igen.

Naturens fundamentale processer og egenskaber har altid vakt undren hos tidens intellektuelle begavelser. Er der reelle muligheder for yderligere vækst i viden? Fremtrædende forskere får ordet og starter en debat.

Oplev denne gang Holger Bech Nielsen, professor emeritus ved Niels Bohr Institutet.

Intet i videnskabens historie har vist sig smukkere end den række af opdagelser, som førte til enighed om at acceptere den teori, at den materielle verden indeholder fundamentale elementer. Men ved alle videnskabelige erkendelsesfremskridt frembringes nye elementer, som ofte tvinger os til fuldstændigt at ændre vort billede af de fysiske realiteter. Hvad ved vi om stoffets skjulte strukturer - og dets egentlige substans? Består stoffet af strenge? Hvor tæt eller dybt kan vi gå ned i naturens godt skjulte hemmeligheder? Er naturprocesserne resultatet af tvangsmekanismer eller bare af rene tilfældigheder? Havde Kant ret, når han skrev, at vi ikke fremleder love fra naturen, men påtvinger naturen dem?

 

Tid: tirsdag d. 24. januar kl. 9.15-10.00

Sted: Information, Store Kongensgade 40 C, 1264 Kbh K

Pris: 50 kr. (100 kr. for ikke-abonnenter, 30 kr. for studerende)

 

Morgenfysik tager udgangspunkt i bogen Fysikkens filosofi, hvor vi over tre morgener sætter fokus på fysikkens store spørgsmål.

 

Dette er det 3. og sidste arrangement i rækken af morgenfysiktimer.

De to foregående arrangementer kan du læse om og tilmelde dig her:

11. januar: Naturkræfternes harmoniske forening

18. januar: Universet vi lever – stjernerne vi kommer fra