Informations Venner

UDSOLGT – Georg Metz: Kampen for bare en lillebittesmule politisk korrekthed!

UDSOLGT – Georg Metz: Kampen for bare en lillebittesmule politisk korrekthed!

29. januar

er i øjeblikket i restordre. Du kan stadig købe det, men vi kan ikke levere, før det er på lager igen.

OBS: Arrangementet er desværre udsolgt.

Informations Venner inviterer til læsermøde.

Georg Metz, Informations INTERMEZZO-klummist, tidligere chefredaktør, forfatter, debattør, foredragsholder, redaktør for TV-Avisen, bestyrelsesformand for Den2Radio, m.m. vil uddybe sit syn på et offentligt sprogs camouflering af tingenes tilstand. Med omskrivning, sminkning, glidning, eufemisering og andet kan eksempelvis politikere sløre og skjule deres egentlige hensigter.

De hittepåsomme formuleringer og den standardiserede fortællestruktur står sammen for at dække over de faktiske forhold. Eksemplerne er legio: ældrebyrden i stedet for seniorer, tilpasninger i stedet for nedskæringer, udfordringer i stedet for problemer, gødske i stedet for at forurene, tryghedskameraer i stedet for overvågningskameraer og low performer i stedet for langsom.

Det gælder om at være den, der giver løsningerne på mere eller mindre uløselige problemer og udfordringer. Og her florerer de mange ukorrekte formuleringer.

Tendenser i tiden kan med lidt opmærksomhed aflæses i sproget, formidlet af en hær af spindoktorer, der skærer historierne til, så de passer til mediernes behov og tjener deres politiske arbejdsgivere bedst. Spinnet går langt videre end de klassiske medier. Landets statsministers foretrukne kommunikationsform er natlig twitter eller ”ingen kommentarer”.

For nogle kan det være svært at rumme virkelighedens realiteter, og derfor smører de et lag sukker hen over sproget, mens andre bevidst fordrejer og skjuler sandheder. Et sådant demokratisk paradoks er i realiteten det helt store bedrag - og i stigende grad bliver det også et selvbedrag.

Men heldigvis bliver det hele godt igen, bare alle folk i hele den kriseramte verden køber og læser Information hver fredag året rundt!

Der serveres kaffe, te og croissant.

 

OBS: Arrangementet er desværre udsolgt.

Tid: Søndag den 29. januar kl. 11-13

Sted: Information, Store Kongensgade 40 C, 1264 Kbh. K

Pris: 75 kr. for medl. af Informations Venner (100 kr. for ikke-medlemmer. Gratis for studerende.)