Hitlers første verdenskrig af Thomas Weber
  • Hitlers første verdenskrig af Thomas Weber

Hitlers Første Verdenskrig

Hitlers Første Verdenskrig

Hitler hævdede, at hans år som soldat i Første Verdenskrig var de mest formative år i hans liv. Men Hitlers tid som soldat ved Vestfronten har indtil nu været et ringe belyst kapitel af historien. Vores kendskab til Hitlers liv som soldat har hidtil været baseret på hans egne beretninger i Mein Kampf.

 

Hitlers Første Verdenskrig ser for første gang nærmere på, hvordan krigen egentlig forløb for soldaten Hitler og de andre mænd i det bayerske Regiment List. Det er en radikal revidering af en væsentlig periode i Hitlers liv. Ved hjælp af historier fra flere af regimentets mænd præsenterer Thomas Weber mennesket Hitler i et nyt lys og tegner et billede af en mand, som altid holdt sig langt bag fronten, når kampene stod på, og som de andre soldater skyede. Weber beskriver også, hvordan Hitler i 1918 ved afslutningen af krigen stadig var usikker på sit politiske ståsted og i en periode sågar definerede sig som kommunist.


ANMELDELSER


"Webers nyskabende og velskrevne bog kan ikke anbefales nok." ★★★★★★ Bent Büdnikow, Berlingske

"Enhver, der interesserer sig for Nazitysklands Fører, men også for Første Verdenskrig og nazismens opkomst i Tyskland, kan hente meget fra denne væsentlige bog, der stykke for stykke flår iscenesættelsen af Hitler som frontsoldaten med de dyrekøbte indsigter fra Første Verdenskrigs skyttegrave fra hinanden." ♥♥♥♥♥ Henrik Lundtofte, Politiken

"Med dette banebrydende værk, der er en kombination af fremragende historieforskning og ditto detektiv arbejde, afslører Thomas Weber effektivt Hitler som selviscenesættende historiefusker." ★★★★★★ Flemming Østergaard, Jyllands-Posten

"Hitler meldte sig som frivillig og kom i krig. Det har den tyske historiker Thomas Weber skrevet en fabelagtig bog om (...) Webers bog skal absolut anbefales." Claus Mechlenborg, Kristeligt Dagblad



OM FORFATTEREN
Thomas Weber underviser i Europæisk og International Historie på Aberdeen University og har udgivet flere historiske bøger. Hitlers Første Verdenskrig er den første på dansk.


FORFATTERE: Thomas Weber, oversat af Niels Ivar Larsen
UDGIVELSESDATO: 15. august 2014, 2. udgave, hardback
FORLAG: Informations Forlag
SIDER: 497 sider, illustreret
ISBN: 978-87-7514-457-0

Anbefalede bøger