
DET ER IKKE LÆNEGER MULIGT AT TILMELDE SIG ARRANGEMENTET.
Universet udvider sig. Det har mennesket vidst og undret sig over i omtrent hundrede år. Men hvor vi i en menneskealder er gået ud fra, at udvidelsen går langsommere og langsommere, har den amerikansk-australske professor i astrofysik Brian P. Schmidt blandt andet ved hjælp af eksploderende supernovaer påvist, at udvidelsen faktisk accelererer – og han har fået Nobelprisen i fysik for sin sensationelle forskning, der er med til at presse fysikkens gængse love.
Men hvordan udvider universet sig og i hvad? Hvad har det med mørk energi at gøre? Og kan astrofysikkens banebrydende erkendelser fortælle os noget om, hvor vi og universet kommer fra og skal hen?
Det vil Brian P. Schmidt tale om med en af nutidens stærkeste videnskabsformidlere, den danske fysikprofessor Anja C. Andersen. En samtale, der skal handle om de allerstørste spørgsmål. Og lidt om årets høst på Brian P. Schmidts vingård i Australien, hvor han bor med prægtig udsigt til universet.
Samtalerne er en del af Ph.d. Cup, der støttes af Lundbeckfonden.
Vært for samtalen er Informations Mathias Sonne.
***
Tidspunkt: torsdag den 15. april kl. 22:00.
Hvor: På Zoom
Tilmelding: Arrangementet er gratis for informations abonnenter og koster 50 kr. for ikke-abonnenter. Når du har tilmeldt dig, modtager du en kvittering for bestillingen.
Inden arrangementet, får du så en mail med et link, som giver dig adgang til selve arrangementet.
Tilmelding skal ske senesttorsdag den 15. april kl. 12.
Hvis I er flere om at kigge med på én skærm, behøver I blot at bestille én enkelt billet til arrangementet. Det er et digitalt arrangement, så man behøver ikke have en billet pr. person, men pr. skærm.
Praktisk: Arrangementet foregår via videotjenesten Zoom.
Hvis du ikke allerede har installeret Zoom appen, vil du automatisk blive spurgt om du vil installere den, når du klikker på det tilsendte link. Ønsker du ikke at installere Zoom, kan du blot trykke annuller og vælge ’join from your browser’ (bemærk: dette fungerer ikke via Apple Safari).