debat

Hvordan baner vi vejen for selvkørende biler?

Hvordan baner vi vejen for selvkørende biler?

25. april

er i øjeblikket i restordre. Du kan stadig købe det, men vi kan ikke levere, før det er på lager igen.

OBS: NYT AFHOLDELSESSTED!

Når man ser Googles selvkørende biler manøvrere rundt i Californien og Tesla opgradere deres software med selvkørende funktioner, så er det nemt at tro at selvkørende biler er lige om hjørnet.

Men selvkørende biler er et glimrende eksempel på, at selv om teknologien er i rivende udvikling, så er det kun et skridt på vejen. Forud ligger både juridiske, praktiske, moralske spørgsmål, der skal besvares, før vi sender bilerne på vejen.

For har Google og Ford samme moralfilosofi, hvem vil egentligt købe en selvkørende Porsche, hvem har skylden når det går galt og hvordan vænner vi os til at blive dræbt af en robot? 

Information inviterer til et underholdende og inspirerende arrangement under Forskningens Døgn i uge 17, hvor vi bygger bro mellem den teknologiske, humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning i et forsøg på at forstå teknologiens muligheder og faldgruber.

Vi laver et etisk forsøg med jer, og i små videnskabelige fortællinger, oplæg og debat udfylder vi hullerne i vejen for de selvkørende biler.

Moderator: Henrik Føhns, vært i Harddisken på P1

Program

  • Hvordan forandrer selvkørende biler trafiksikkerheden? Mette Møller, seniorforsker, DTU Transport
  • Hvordan vil selvkørende biler ændre byen? Malene Freudendal Petersen, lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet
  • Etisk eksperiment (Information) 
  • Hvordan vælger vi mellem to onder i en ulykke? Martin Mose Bentzen, adjunkt i filosofi ved DTU Management Engineering
  • Hvem gider at købe en selvkørende Porsche? Hans-Jørgen Schanz, professor ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.
  • Kan man give robotter skylden? Helle Spindler, lektor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
  • Hvem bærer ansvaret for en ulykke i en selvkørende bil? Jakob Holtermann, lektor i retsfilosofi, Københavns Universitet
  • Er selvkørende biler creepy? Æstetik, design og "The Uncanny Valley". Gunhild Borggren, lektor ved Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet

Efter oplæg er der debat med publikum og et aftagerpanel af praktikere: Nikolaj Nøhr-Rasmussen, Volvo; Mogens Kjærgaard Møller, Rådet for Sikker Trafik.

Der vil blive serveret wraps, muffins og en vand undervejs, så I kan holde hjernen kørende.

 

Tid: Mandag d. 25. april kl. 16.00-18.30

Sted: GRAND TEATRET, Mikkel Bryggers Gade 8, 1460 København K

 

Arrangementet er gratis, men tilmelding her på siden er nødvendig. 

 

Se også vores andet arrangement under Forskningens Døgn: Hvordan lever man frit i et overvågningssamfund?

Dagbladet Information udforsker i en ny satsning teknologiens magt og væsen samt de filosofiske, sociologiske og etiske spørgsmål, der rejser sig i kølvandet på teknologiens fascinerende svar på den moderne verdens udfordringer. 

Læs mere om Forskningens Døgn på www.forsk.dk

#forskdk