debat

Hvordan lever man frit i et overvågningssamfund?

Hvordan lever man frit i et overvågningssamfund?

27. april

er i øjeblikket i restordre. Du kan stadig købe det, men vi kan ikke levere, før det er på lager igen.

OBS: NYT AFHOLDELSESSTED!

Stort set al ny teknologisk udvikling bygger på dataindsamling. Alt hvad du kan forestille af Internet of Things, dit arbejde, hvad du laver på nettet og sågar din egen krop vil fremover blive overvåget. Men hvordan finde vi balancen mellem at udnytte potentialet i dataindsamling, og sikre os mod misbrug. Hvornår bør du kæmpe imod, hvorfor, hvordan og hvor – og hvad gør overvågningen egentligt ved os?

Information inviterer til et underholdende og inspirerende arrangement under Forskningens Døgn i uge 17, hvor vi bygger bro mellem den teknologiske, humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning i et forsøg på at forstå teknologiens muligheder og faldgruber.

Lyt, lær og forstå en gang for alle hvorfor dataindsamling og overvågning også vedrører dig, selv om du ikke har noget at skjule.

I korte oplæg fra vidt forskellige videnskabelige discipliner ser vi dels på teknologiens muligheder for at ændre vores samfund til det bedre, og dels beder vi videnskaben stille de spørgsmål, vi skal have besvaret, mens vi øger overvågning og dataindsamlingen.

Moderator: Henrik Føhns, vært i Harddisken på P1

Program

1. Velkommen

2. Overvågning i et historisk perspektiv: Andreas Marklund, forskningskoordinator, Kommunikationsmuseet

3. Hvad bliver overvåget i dag, hvad skal vi frygte og hvad skal vi ikke? Peter Lauritsen, professor i overvågning, Aarhus Universitet

4. Hvad betyder overvågning i filosofisk forstand – kan vi aldrig længere føle os frie? Klemens Kappel, lektor i filosofi, Københavns Universitet

Pause

5. Kan big data forudsige vores personlighed? Jesper Dammeyer, lektor i psykologi, Københavns Universitet

6. Hvordan ændrer vi vores adfærd, når vi bliver målt og overvåget? Peter Dahler-Larsen, professor i statskundskab, Københavns Universitet

7. Big data kan guide vores beslutninger, men kan de også træffe dem for os? Christopher Gad, ITU

Pause

30 minutters samtale/debat med publikum og praktikere: Ole Tange, PROSA; Jesper Lund, IT-Politisk Forening, Cecile Christensen, Digitaliseringsstyrelsen

Der vil blive serveret wraps, kaffe og kage undervejs, så I kan holde hjernen kørende.

 

Tid: Onsdag d. 27. april kl. 16-18.30

Sted: GRAND TEATRET, Mikkel Bryggers Gade 8, 1460 København K

Arrangementet er gratis, men tilmelding her på siden er nødvendig.

 

Se også vores andet arrangement under Forskningens Døgn: Hvordan baner vi vejen for selvkørende biler?

Dagbladet Information udforsker i en ny satsning teknologiens magt og væsen samt de filosofiske, sociologiske og etiske spørgsmål, der rejser sig i kølvandet på teknologiens fascinerende svar på den moderne verdens udfordringer.

 

Læs mere om Forskningens Døgn på www.forsk.dk

#forskdk