I krig for fjenden: Siegfred Matulewski
  • I krig for fjenden: Siegfred Matulewski

I krig for fjenden: Siegfred Matulewski

I krig for fjenden: Siegfred Matulewski

- En verdenskrig kom på tværs

BESKRIVELSE

Dette er historien om de helt almindelige mennesker, der ikke aktivt søgte at være en del af krigen, men hvis liv alligevel blev vendt op og ned af den forandrede hverdag med mørklægning og rationering, angst, afsavn og tab. 'De mørke år' blev for manges vedkommende forsøgt glemt. Med talemåder som 'tiden læger alle sår' og 'ude af øje, ude af sind' forsøgte man at komme videre. De syv personlige beretninger i denne bogserie, En verdenskrig kom på tværs, viser dog, at krigen aldrig helt slap sit tag i de mennesker, der oplevede den. 

Denne bog handler om polakken Siegfred Matulewski, der blev kastet rundt i verden på grund krigen. For efter den tyske invasion af Polen i 1939 blev han tvangsindskrevet i den tyske hær, hvor han blev sendt til Danmark. Men han ønskede for alt i verden at komme ud af den tyske uniform, og, hjulpet af den danske modstandsbevægelse, lykkedes det ham at gå under jorden indtil befrielsen. Men hvornår ville det være sikkert at vende hjem til Polen igen?

De forskellige skæbner fortæller til sammen en historie om, hvordan mennesker lever og overlever på trods af, at krigen vender verden på hovedet. Og om hvordan man lever videre bagefter, når intet er som før, og man er tvunget til at leve med savnet over dem, man mistede, og fyldt op af minder, man helst vil glemme.

Alle bøgerne i serien kan læses selvstændigt.

ANMELDERCITATER

"Topkarakter til en vedkommende bog om små og alligevel store historier fra Anden Verdenskrig." Rasmus Dahlberg, Weekendavisen



"En verdenskrig kom på tværs er et godt stykke historie fra en hverdagsvinkel. Nørgaard skriver let og klart. Sproget er præcist, og fortællingerne blottet for den sentimentalitet, der let kan snige sig ind, emnerne taget i betragtning." ★★★★★ Arne Mariager, Jysk Fynske Medier.

OM FORFATTEREN

Henrik Nørgaard (f. 1966), cand.mag. og forfatter. Han har tidligere udgivet Pirater i æterenRadio Mercur og Danmarks Commercielle Radio (2003) og Brask — Manden der ville købe Nørrebrogade (2008).

 

FORFATTERE: Henrik Nørgaard
REDAKTØR:

 

FORLAG: Informations Forlag
SIDER: 55
ISBN:

9788775147090

Anbefalede bøger