Informations Venner

Information i dag og i morgen

Information i dag og i morgen

19. marts

er i øjeblikket i restordre. Du kan stadig købe det, men vi kan ikke levere, før det er på lager igen.

Informations Venner inviterer til foredrag med Informations nye ledelse.
Hør chefredaktør Rune Lykkeberg og administrerende direktør Stine Karsten Kendal redegøre for avisens aktuelle tilstand, hvor oplaget er rigtig fint og har været stigende over en længere periode.

Men hvordan fastholdes og udvikles denne gunstige situation? Med avisens relativt knappe ressourcer prioriteres der dagligt, og Informations særlige DNA fastholdes i emnevalg og vinkling. Hvad vil det nye team fortsætte med, hvad vil de gøre anderledes, og hvor vil de præsentere nye emner og helt nye journalistiske tilgange? Oplev Rune Lykkeberg og Stine Carsten Kendal give indblik i deres tanker om Information i dag og i morgen.

Hør også Lykkeberg og Kendal fortælle om de nye – og i særdeleshed de digitale – produkter og de mange muligheder for at udvikle tilbuddene og dialogen med brugerne. Hør også om, hvordan der arbejdes på at fastholde Informations skarpe profil, seriøsitet og integritet samt hvordan, avisen løbende genforhandler kontrakten med læserne.

I et tiltrædelsesinterview i Information den 17. juni 2016 sagde Rune Lykkeberg, at Information skal være ”det sted, hvor nye tanker skal foldes ud og blive fælles. Det kloge skal være sjovt.” Hvordan gøres dette i praksis, så avisen leverer mere end aktuelle nyheder, men indlejrer dem i nogle større fortællinger med refleksioner og perspektiver, som ikke fås i andre medier?

 

Besøg hjemmesiden for Informations Venner her

 

Tid: Søndag den 19. marts 2017 kl. 11-13.  

Sted: Information, Store Kongensgade 40 C, 1264 Kbh. K

Gratis adgang (tilmelding nødvendig)

Læs mere og bestil billet her på siden eller via mail på informationsvenner@gmail.com eller på tlf. 39 18 07 02.

Kl. 10 samme dag og sted holder ’Informations Venner’ generalforsamling