I krig for fjenden
  • I krig for fjenden

I krig for fjenden

I krig for fjenden – SS-frivillig Georg Rasmussens erindringer

Nazityskland invaderede Sovjetunionen den 22. juni 1941 og åbnede derved et frontafsnit mod øst. Krigen på Østfronten fik en særlig rå og brutal karakter. Intet andet sted var krigen så forbitret og forrået og i den grad skueplads for krigsforbrydelser som kampene i Sovjetunionen. Omkring 6.000 danskere gjorde under krigen tjeneste i Waffen-SS og deltog i kampene på Østfronten. Georg Rasmussen var en af dem. Dette er hans historie.



ANMELDELSER

"En åbenhjertig, vedkommende og spændende skildring af en grum barndoms- og ungdomsskæbne i stadig oprør mod systemet, deltagelse i Hitlers brutale krig på Østfronten og senere ophold i kz-lejre og danske fængsler." Lektørudtalelse

"Den måske mest realistiske erindring fra en dansk SS-frivillig til dato." Claus Bundgård Christensen, Weekendavisen

"Bogen er skrevet, så man fornemmer mennesket bag ordene ... Selv om han ikke har fortrudt sine handlinger, selv om han ikke fortæller, om han selv var direkte aktiv i forbrydelserne, så er bogen en berettiget udgivelse. Bogen er Rasmussens egen oplevelse af SS — et stykke dokumentar — om man så kan li det eller ej." Bo Jepsen, Fyens Stiftstidende

"Velskrevet og fint disponeret. Derfor kan den med udbytte læses af interesserede, der gerne vil se og kan forholde sig kritisk til en partsforklaring." Flemming Østergaard, Jyllands-Posten


OM FORFATTEREN
Bjarne Salling Pedersen (f. 1970) er uddannet cand. mag. i historie og har udgivet flere artikler om bl.a. vestlig esoterisk tradition, sørøveri og maritim historie. Han har gennem årene arbejdet med journalistik, museumsformidling og undervisning.


UDDRAG

"Jeg spurgte Diller, om han troede, at jeg også kunne komme med i Waffen-SS. Det mente han godt, jeg kunne. Dagen efter fulgtes vi ud på Østerbro, hvor SS havde deres hvervekontor.

Da vi kom derud den næste dag, var der 60-70 unge mennesker, som sad og ventede. Vi blev kaldt ind til undersøgelse lidt efter lidt. Vi blev undersøgt på alle ledder og kanter. Jeg blev antaget. Det var blandt andet et krav, at man ikke måtte bære briller. Man skulle også have gode tænder, måtte ikke være kriminel, og man skulle være i god form. Jeg havde været idrætsmand ovre på Bråskovgård og var i udmærket form. Vi var 17 personer, som blev antaget den dag, ud af 60-70 ansøgere. Diller og jeg spurgte dem, om det var muligt, at vi kunne blive indkaldt og sendt til oplæring samtidig. Det blev så indskrevet i papirerne. Jeg husker ikke de nøjagtige datoer, men jeg er ret sikker på, at det var i det sene forår 1941, at jeg meldte mig til Waffen-SS."

"Opholdet på kasernen i Klagenfurt varede en uges tid. Med to musikkorps i spidsen marcherede vi i blankpudsede sorte støvler og nye uniformer ned til jernbanestationen, og der var lang vej at gå. Det var med fuld oppakning og 90 patroner i patrontasken, kan jeg huske. Vi gik gennem gaderne og var stolte som paver! Den østrigske befolkning var meget interesseret, og de stod inde på fortovene og klappede. Kvinderne græd, så det var meget melodramatisk alt sammen."

"Da kommandanten uden for Rostov forklarede, at vi skulle rykke ind og besætte en del af byen, og derefter spurgte, om der var nogen, der meldte sig frivilligt til at angribe med de to første kampvogne, trådte Korsgaard hurtigt frem og råbte, at den var han med på. Sådan gik det til, at det blev min deling, der skulle stå i spidsen for angrebet på Rostov."

"Jeg kan huske, at vi en dag fangede en russisk partisan på vores side af floden. Han havde skjult sig i et hus. Herfra havde han udsyn til gaden fra et kældervindue. Da der kom en tysk soldat forbi huset, skød han ham. Det var fandme dumt gjort, for der gik ikke mange sekunder, før vi havde omringet huset og fået fat i ham. Og med partisaner var der ingen pardon. Partisanen blev slæbt med op til kompagnichef Eden, som havde sit hovedkvarter på en fin gammel gård. Eden gav ordre til, at vi skulle hænge russeren i et stort træ, der stod ude på gårdspladsen. Men det var ikke med løkke om halsen! Han blev hængt op i fødderne med hovedet nedad. Der hang han så og blev først rød, så blå og senere sort i ansigtet, og til sidst døde han af det. Der var ikke nogen pardon. Der var ingen, der skød ham eller noget. Det var sgu barsk ... "

"Fordi fangerne voldte problemer, kom der en ordre om, at alle skulle 'lægges ned'— uanset om de overgav sig med hænderne oppe. Det var en ordre, der kom fra divisionskommandøren. Det gjorde krigen mere grusom, end den allerede var, for alle vidste, at de ikke skulle forvente nogen nåde fra fjenden."

"De rigtige bomber måtte vi afmontere på stedet, hvor de var faldet. En dag var der en ung russer, der sprang i luften. Han havde siddet oven på en 50 punds bombe, og han kunne ikke få detonatoren ud af stedet. Til sidst blev han så rasende, at han tog sin hammer og mejsel og slog direkte på detonatoren. Han blev til hakkebøf! Der var ikke andet end små kødstykker tilbage af ham. Jeg kan lige så tydeligt huske, at Unterscarführeren gik rundt og samlede kødstykkerne op i en spand, for han skulle jo bevise inde i lejren, at russeren var død. Der måtte ikke mangle nogen ved optællingen!"

FORFATTERE: Bjarne Salling Pedersen
REDAKTØR: 2. udgave, 2. oplag, pocket
FORLAG: Informations Forlag
SIDER: 192 sider, illustreret
ISBN: 978-87-7514-366-5

Anbefalede bøger