
Journalisten der snød Gestapo er den dramatiske, men sande beretning o... Vis mere
Journalisten der snød Gestapo - historien om Børge Outze og den illegale presse
Journalisten der snød Gestapo er den dramatiske, men sande beretning om en af de vigtigste modstandsfolk under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945, nemlig den senere grundlægger af Dagbladet Information, Børge Outze.
Det er historien om, hvordan en ung kriminalreporter endte med at blive leder af det vigtigste illegale nyhedsbureau, som forsynede stort set alle illegale blade i Danmark med stof – og som kom til at udgøre grundstammen i de radionyheder, BBC sendte på dansk fra London. Den unge reporter blev undervejs en af de centraler personer i organisationen af de danske jøders flugt til Sverige. Det er også den voldsomme og til tider ganske utrolige historie om, hvordan Børge Outze efterhånden blev en af landets mest eftersøgte personer, som til sidst blev arresteret af tyskerne – men som slap væk takket være en aftale om at rejse til Stockholm og Moskva og arbejde som tysk spion.
Bogen Journalisten der snød Gestapo er en dramatisk fortælling, men bygger udelukkende på historiske kilder. Alle oplysninger stammer således fra et omfattende skriftligt kildemateriale: dokumenter fra en række private arkiver, heriblandt flere private breve og andet materiale om og af Børge Outze selv, materiale fra Rigsarkivet, Det Kongelige Bibliotek og ikke mindst fra bibliotekets avisarkiv. En del af materialet har aldrig tidligere været publiceret.
OM FORFATTERNE
Erik Lund (f. 1939) uddannet journalist og pressehistoriker, tilknyttet Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Jakob Nielsen (f. 1971) uddannet journalist. Har været korrespondent i Bruxelles for Information og siden for Politiken.
FORFATTERNE: | Erik Lund & Jakob Nielsen |
UDGIVELSESDATO: | 13. marts 2015 |
FORLAG: | Informations Forlag |
SIDER: | 338 sider |
ISBN: | 9788775144747 |
Vis mindre
Anmeldelser
"Fortræffelig historie om Danmark under Besættelsen ... oplagt til filmatisering."
"En glimrende bog om Informations grundlægger."
"Levende og velskrevet."
"Velskrevet, dramatisk og underholdende ... Det er denne biografis fortjeneste, at Børge Outze nu får den plads i både pressens og modstandsbevægelsens historie, han fortjener."