
Var 2020 løsningernes eller katastrofernes år? Vi har bedt førende forskere tage status på tidens store udfordringer. Til den 2. samtale i Informations Moderne Idéer Digitale Festival skal det handle om klimaet. Katherine Richardson, klimaforsker og professor, og Jørgen Steen Nielsen, journalist på Information, giver en status på hvordan det går med kampen om klimaet.
Katherine Richardson er forfatter til bogen Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle? der er en del af vidensserien MODERNE IDEER. Hun er professor i biologisk oceanografi og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet. Katherine forsker i klimaforandringernes påvirkning af havmiljøet og er tidligere formand for Klimakommissionen.
Jørgen Steen Nielsen er forfatter til bogen Hvad skal vi med landbruget? der er en del af vidensserien MODERNE IDEER. Han er cand.scient. i biologi, tidl. chefredaktør på Information hvor han nu som journalist udelukkende beskæftiger sig med klimaet. Jørgen har skrevet flere bøger om emnet og netop modtaget Publicistklubbens jubilæumspris for at have været en »enmandshær, længe før klima blev mainstream«.
Informations journalist Mathias Sonne er vært.
Bøgerne i vidensserien MODERNE IDEER koster kun 49,95 kr. og kan købes lige her.
***
Tidspunkt: tirsdag den 3. november kl. 20-20:30
Hvor: På Zoom
Tilmelding: Arrangementet er gratis for informations abonnenter og koster 25 kr. for ikke-abonnenter. Når du har tilmeldt dig, modtager du en kvittering for bestillingen.
Inden arrangementet, får du så en mail med et link, som giver dig adgang til selve arrangementet.
Tilmelding skal ske senest kl. 12 på dagen for selve arrangementet.
Hvis I er flere om at kigge med på én skærm, behøver I blot at bestille én enkelt billet til arrangementet. Det er et digitalt arrangement, så man behøver ikke have en billet pr. person, men pr. skærm.
Praktisk: Arrangementet foregår via videotjenesten Zoom.
Hvis du ikke allerede har installeret Zoom appen, vil du automatisk blive spurgt om du vil installere den, når du klikker på det tilsendte link. Ønsker du ikke at installere Zoom, kan du blot trykke annuller og vælge ’join from your browser’ (bemærk: dette fungerer ikke via Apple Safari).