Kampen om Stillehavet af Niklas Zetterling & Dan Öberg
  • Kampen om Stillehavet af Niklas Zetterling & Dan Öberg

Kampen om Stillehavet

Kampen om Stillehavet - den kejserlige japanske flådes krig mod USA 1941-45

Krigen mellem USA og Japan 1941-1945, der udspillede sig som en kamp om Stillehavet, er det mest omfattende og omkostningsfulde søslag i verdenshistorien.


Med udgangspunkt i livet ombord på de to japanske hangarfartøjer Shokaku og Zuikaku fortælles historien om en af de væsentligste delkrige under Anden Verdenskrig, der længe har stået i skyggen af det, der skete i Europa.

Baseret på en blanding af dagbøger, interviews med krigsveteraner, arkivmateriale og meget andet skildrer bogen menneskene ombord på de to hangarskibe og deres hverdag midt i en højteknologisk krig, som de for de flestes vedkommende ikke var rustet til at udkæmpe.


ANMELDELSER
"To svenske forskere giver os et godt og grundigt indblik i den japanske tankegang bag Stillehavskrigen (...) Det er et kig ind i en verden, der var fjern dengang, men som pludselig er kommet meget nærmere." ♥♥♥♥ Jens Holsøe, Politiken

"Spændende populærhistorisk gennemgang af den japansk-amerikanske krig i 1940erne." ✭✭✭✭ Mikkel Andersson, Jyllands-Posten

"Fremragende bog om de store søslag i Stillehavet set med japaneres øjne (...) De to svenske militærhistorikere Niklas Zetterling og Dan Öberg har tidligere udgivet fremragende værker om Anden Verdenskrig, og de gør det også denne gang" ✭✭✭✭✭ Bo Jepsen, Fyens Stiftstidende


OM FORFATTERNE

Niklas Zetterling, svensk militærhistoriker og forfatter. På Informations Forlag er tidligere udkommet Hitler mod Stalin — Kampen på Østfronten 1941-1945 (2010) og Slaget om Moskva (2012).

Dan Öberg, lektor i krigsvidenskab på den svenske Forsvarshøjskole. Han har skrevet artikler om krig, filosofi og politik i forskellige svenske, engelske og japanske tidsskrifter og antologier.

FORFATTERE: Niklas Zetterling & Dan Öberg, oversat af Lise Schmidt Mahler
UDGIVELSESDATO: 13. maj 2013
FORLAG: Informations Forlag
SIDER: 256 sider
ISBN: 978-87-7514-397-9

Anbefalede bøger