omstillingscafé

Kødkontrol! Hvem skal bestemme hvad vi spiser?

Kødkontrol! Hvem skal bestemme hvad vi spiser?

Hvem skal bestemme hvad vi spiser? Skal staten indføre kødkontrol? Vær med til at diskutere dette blandt meget andet, når Information og Omstilling Nu inviterer til debat og café

For at mindske danskernes kødforbrug har Etisk Råd foreslået at sætte afgifter på oksekød. Men er dette en krænkelse af vores personlige frihed eller simpelthen en bydende nødvendighed for klodens overlevelse? Hvordan kan vi ændre vores miljøskadende vaner uden statskontrol? Kom til en spændende debataften med lektor ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, Henrik Saxe, og folketingsmedlem for Liberal Alliance, Mette Bock.


Tid: Onsdag d. 26. oktober kl. 19.30-22
Sted: Dagbladet Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København K

Arrangementet er gratis men tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig her.

 Hvis du har meldt dig til, men alligevel ikke kan komme, så husk at melde afbud på cafe@omstilling.nu - så kan vi give pladsen til en anden.

 


OM OMSTILLINGSCAFÉERNE:
Omstilling Nu og Dagbladet Information afholder i samarbejde en række inspirerende omstillingscaféer. Til hver café dykker vi ned i et relevant aspekt af samfundets bæredygtige omstilling. Arrangementerne finder sted den sidste onsdag i måneden fra 19.30-21.30 i Informations kantine, Store Kongensgade 40C, 1264 København K. Der er mulighed for at købe kaffe/te og øl til arrangementet, så husk kontanter eller mobilepay. Efter programmet er slut, er der mulighed for at blive hængende og drøfte aftenens tema over en øl eller vand indtil kl. 22.00.

Læs mere om tidligere cafeer her.