Lyd for skribenter
  • Lyd for skribenter

HVAD KAN MAN LÆRE?
Stadigt flere traditionelt tekstbårne medier er begyndt at eksperimentere med podcastproduktion. Men det er noget ganske andet at producere historier til lyd end til avis- og magasinspalterne. Og der ligger en udfordring i at holde kadencen og fortsat udkomme med interessante, lytteværdige udsendelser, efter den første begejstring har lagt sig. 


Over to dage dækkes etableringen og produktionen af en podcast fra start til slut, inklusive:

  • Fra vision til idé: Vi arbejder med at konkretisere podcastdrømmene og bygge et holdbart koncept, der rækker ud over den enkelte udsendelse.
  • Tilrettelæggelse: Vi arbejder med planlægningen af dine udsendelser – herunder valg af temaer, tilbagevendende elementer, udsendelsens flow.
  • Rollen som vært: Stemmen er noget af det mest personlige, vi har, og som podcastvært taler du direkte til dine lyttere. Vi arbejder med at definere din værts-persona, og vi øver os på at skabe nærvær og nerve.
  • Gæster i studiet: Radioen skaber en uformel atmosfære – hvordan bygger vi på den og sikrer, at vores samtaler i studiet bliver til gode lytteoplevelser? Vi gennemgår radiointerviewet trin for trin.
  • Produktion og distribution: Vi gennemgår arbejdet i lydstudiet og udforsker forskellige kanaler til at få vores podcasts ud til flest mulige.

 

HVEM HENVENDER KURSET SIG TIL?
Kurset ’Lyd for skribenter’ henvender sig til skrivende journalister og kommunikationsfolk, der står på tærsklen til at tage springet til lyd – eller som allerede er i gang og søger inspiration til at finpudse konceptet.


HVOR OG HVORNÅR?
Kurset afholdes den 15. og 16. november kl. 9-16 på Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København K.


HVAD KOSTER DET?
Kurset koster 5.800 kr. (det er muligt at få PU støtte på 1.800 kr.)
Køb din plads via Mediernes efteruddannelse her
Læs mere om PU støtte her


HVEM UNDERVISER?
Vi trækker på de erfaringer, som vi på Information har gjort os, da vi begyndte at udkomme ugentligt på lyd i 2017. Undervisere er Anna von Sperling, vært og idékvinde bag Radio Information, og Otto Lerche, kulturjournalist på Information og tidligere journalist på DR og Radio24syv.