Informations Venner

Lotte Folke Kaarsholm: Hvordan gør vi tiderne moderne? 

Lotte Folke Kaarsholm: Hvordan gør vi tiderne moderne? 

06. november

er i øjeblikket i restordre. Du kan stadig købe det, men vi kan ikke levere, før det er på lager igen.

Informations Venner inviterer til foredrag med Informations redaktionschef for feature og weekend, Lotte Folke Kaarsholm.

Kan en intellektuel tilgang til journalistik og analyse gøres dragende i lange, narrative tekster? Og hvordan kan Information i weekendtillægget give læserne særlige fortællinger, dialektisk brevkasse, vedkommende nekrologer over almindelige mennesker, som har været i deres liv samt mange andre, anderledes historier? Avisen har desuden højprioriterede ambitioner om at give forskellige grupper en stemme, som de ikke får andre steder. 

Hvorledes kan man bruge et avistillæg og et bladmiljø til at gøre Information til platform, ikke bare for tidens vigtige bevægelser og oversete grupper, men også for forskere og tænkere, som påtager sig at være offentlige intellektuelle? 

Er det muligt, at Information kan være et sted, hvor vigtige grupper får en stemme? Flere nyskabelser er allerede gennemført. Eksempelvis skrev flygtninge med journalistisk baggrund en hel flygtningeavis, og her arbejdes der stadig på at give dem en permanent scene. I serien med voldtægtsofre, fik de mange en stemme, og der blev sat ord på noget, som tidligere ikke havde et ordentligt og dækkende sprog. 

Lotte Folke Kaarsholm vil gerne drøfte disse spørgsmål og tale om, hvordan man kan være humørfyldt uden at være sarkastisk, og være konstruktiv uden at give slip på den kritiske tilgang. Informations Venner bliver spurgt om, hvilke andre emner og grupper det vil være relevant at inddrage?

 

Tid: Søndag d. 6. november kl. 11-13

Sted: Information, Store Kongensgade 40 C, 1264 Kbh K

Pris: 75 kr. for medlemmer af Informations Venner (100 kr. for ikke-medlemmer. Gratis for studerende.) 

Der serveres kaffe/ te og croissant. 

Køb billet her på siden eller på informations-venner.dk senest den 5. november kl. 18 eller tlf. 39 18 07 02.