Bliv undervist af Kamilla Löfström, Kim Fupz Aakeson, Lilian Brøgger og Hanne Kvist

29. september - 6. oktober - 13. oktober kl. 17-20
Priser:

Mesterklassen er for dig, som gerne vil skrive eller allerede er i gang med din egen børnebog. I løbet af tre aftener får du undervisning i kreativ skrivning med særligt fokus på, hvad det vil sige at skrive for børn.

Undervisningen på mesterklassen er en blanding af mesteroplæg, skriveøvelser, feedback fra underviser og dine medkursister samt vejledning i rent skrivetekniske virkemidler som stilistik, plot og karakteropbygning. 

Kursusleder, Kamilla Löfström, er litteraturanmelder på Information, oversætter fra svensk samt fast underviser ved Litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Hun har været kursusleder ved Informations mesterklasser i at skrive børnebøger siden efteråret 2017 og står for skriveøvelser, feedback og en generel indføring i at skrive for børn. 

Dato 29 september 2022
Sted Information
Adresse Store Kongensgade 40C, 1264 Kbh. K.
Arrangør Information Arrangementer

Det lærer du:

På Mesterklassen arbejder vi med deltagernes manuskripter og idéer. Herudover vil du blive præsenteret for masser af eksempler på børnelitterære klassikere og samtidig børnelitteratur samt overordnede emner som: 

  • Børne- og ungdomslitteraturens genrer
  • Sprog og stilitiske virkemidler
  • Form, plot og komposition
  • Karakterer og replikker
  • Samspil mellem billede og tekst

Modul 1: Hvad vil det sige at skrive for børn og unge?

På første modul lærer du om anslag og om stemmen i teksten. Forfatter og illustrator Hanne Kvist gæster mesterklassen og fortæller om sine erfaringer med at arbejde med ord og billeder. I forlængelse heraf har vi fokus på billedbogens særkender og subgenrer, om samspillet mellem billede og tekst. Hanne Kvist har bl.a. udgivet Fønix, Blomsten der elsker mig, Dyr med pels og uden og Drengen med sølvhjelmen, der både er blevet til filmen Der var engang en dreng, der fik en lillesøster med vinger og en tegneserie.

Modul 2: Sprog og plot. Hvordan fortæller man en historie?

På andet modul skal vi tale om stilistiske virkemidler, om talesprog og replikker og om at arbejde med fremdrift og plot i teksten og om små og store dramaer. Kim Fupz Aakeson gæster mesterklassn og fortæller om sit arbejde med at skrive børnebøger og filmmanuskripter. Han har skrevet mere end 100 høger til børn, herunder bl.a. bøgerne om hhv. Vitello og Lili, Sallies historier og senest HBO-serien Welcome to Utmark.

Modul 3: Hvilke genrer vælger børnene og hvilke vælger de voksne til dem?

Hvad handler en god børne- eller ungdomsbog om? Talende dyr, besøg hos tandlægen, psykisk sårbarhed, klima eller krig? På sidste modul får vi besøg af Lilian Brøgger, der har tegnet til børn og unge siden 1975 og undervist en lang række illustratorer. Blandt hendes værker er Firkantede historier (sammen med Louis Jensen), graphic novels og senest den autofiktive billedfortælling Skibet skal sejle i nat, som hun både har skrevet og tegnet.

Praktisk info

Torsdag 29. september 
Torsdag 6. oktober
Torsdag 13. oktober 

Alle dage i tidsrummet fra kl. 17-20

Pris:

DKK 4.950,- (for ikke-abonnenter DKK 5.950,-). Der er fuld forplejning på alle modulerne. Du får også en rød notesbog fra LEUCHTTURM1917 med Informations logo. 

Som abonnent på Information sparer du 1.000 kr. i forhold til den normale billetpris. 

Prøv en måned gratis og få mesterklassen til abonnementspris.

Et par uger inden kursusstart vil du modtage nærmere information fra os på Information. Tjek derfor dit spamfilter, hvis du ikke hører fra os. Du kan kontakte os på sob@information.dk, hvis du har spørgsmål.

Hvis mesterklassen er en gave, send da deltagerens mailoplysninger til Sofie Brandt på sob@information.dk

Alle kurser og mesterklasser afvikles med god plads og under hensyntagen til gældende anbefalinger ang. Covid-19. Mesterklasser afvikles udelukkende ved fysisk fremmøde, og vil ikke blive omlagt til et online forløb. Vi giver alle tilmeldte direkte besked i tilfælde af, at kurset/mesterklassen må aflyses eller udskydes.

14 dages fortrydelsesret. Hvis du er forhindret i at deltage, bedes du give os besked hurtigst muligt, så pladsen kan gå til en anden. Billetter refunderes ikke.

Kim Fupz Aakeson
Lilian Brøgger
Hanne Kvist

Oplægsholdere

Kim Fupz Aakeson, børnebogsforfatter, radiodramatiker, tegneserietegner og manuskriptforfatter. Han startede karrieren i starten af 1980'erne og har med sine over 100 bogudgivelser gennem tiden opnået international anerkendelse. Han har bl.a. udgivet ‘Jeg Er William' fra 2013, 'Berørte Kathrine' fra 2016 og filmen 'Vitello' fra 2018. Kim har b.la. vundet Kulturministeriets Børnebogspris, Allen-prisen og Gyldendals Store Børnebogspris.

Lilian Brøgger, uddannet illustrator på Kunsthøjskolen i København og debuterede i 1975 med bogen 'Der, hvor Linda bor' skrevet af Bodil Bredsdorff. Siden da har hun illustreret over 100 bøger med en lang række danske forfattere herunder Sarah Engell og Kim Fupz Aakeson. Lilian har modtaget et væld af priser. Blandt andet modtog hun Kulturministeriets Illustratorpris for illustrationerne til den moderne fortolkning af Goethes 'Den unge Werthers lidelser' i 2011 og senest har hun modtaget Claus Deleuran Prisen for bedste danske tegneserie i 2018.

Hanne Kvist, prisbelønnet børnebogsforfatter og illustrator. Hun er særlig kendt for at fortælle historier om relationer mellem mennesker og mellem mennesker og dyr. Hun har modtaget flere litterære priser for sit arbejde, blandt andet Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris, Gyldendals Børnebogspris og Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomslitteratur. Hun har senest udgivet ungdomsromanen 'Fønix', fra 2021 og billedbogen 'Lille Nø og mindste Mo', illustreret af Hanne Bartholin og Maria Lundén fra 2020. Hanne Kvist er ansat som underviser på Manuskriptskolen for børnefiktion.