Mesterklasse i erindring

Skriv dine erindringer med Leonora Christina Skov, Jesper Stein og Ritt Bjerregaard

13. oktober / 27. oktober / 03. november
Priser:

Mesterklassen er for dig, der er optaget af at videreformidle dine eller andres oplevelser og erfaringer – og som ønsker at finde den rette litterære form til dette. Du vil gerne inspireres og inspirere. Men hvordan skal inspirationen blive til tekst? Over tre intense aftener får du tips og redskaber til at komme i gang med dit skriveprojekt. Du får inspiration fra mesteroplæg, tekstlæsningsseancer, hjemmeopgaver med individuel feedback og sparring med resten af holdet. 

Dato 13 oktober 2021
Sted Dagbladet Information
Adresse Store Kongensgade 40C, 1264 København K.
Arrangør Dagbladet Information

Det lærer du:

  •  Erindring som genre og biografiens forskellige former
  •  Research, fravalg og fokus
  •  Komposition og fortælling
  •  Refleksion og beskrivelse
  •  Fortællerpositioner og troværdighed
  •  Udgivelsesprocessen

Modul 1: Lær om grundelementer og motivation
Første modul handler om afklaring før selve skrivearbejdet – hvem skriver man til og hvorfor?

Modul 2: Tæm din tekst 
Dette modul fokuserer på organisering af teksten, komposition og fortælling.

Modul 3: Bliv en dygtig skribent
Sidste modul handler om selve skrivefasen, redigering og udgivelse.

Når du har afsluttet Mesterklassen, er du ikke bare blevet klogere på erindrings- og biografigenren. Du har også fået alle de vigtigste redskaber til at komme i gang med eller færdiggøre din egen tekst.

Louise Haslund-Christensen er kursusleder. Hun er tidligere redaktionschef på Gyldendal og Trap Danmark. Hun har arbejdet med non-fiktion i den danske forlagsbranche i 16 år og har været kursusleder på adskillige mesterklasser hos Information. Louise binder oplæggene sammen i lærerige diskussioner og konkrete råd. 

Praktisk info

Onsdag 13. oktober med oplæg af Ritt Bjerregaard
Onsdag 27. oktober med oplæg af Leonora Christina Skov  
Onsdag 03. november med oplæg af Jesper Stein

Alle dage i tidsrummet fra kl. 17-20

Pris:

DKK 4.950,- (for ikke-abonnenter DKK 5.950,-).
Der er fuld forplejning på alle modulerne. Du får også en rød notesbog fra LEUCHTTURM1917 med Informations logo. 

Som abonnent på Information sparer du 1.000 kr. i forhold til den normale billetpris. 

Prøv en måned gratis og få mesterklassen til abonnementspris.

Et par uger inden kursusstart vil du modtage nærmere information fra kurser@information.dk. Tjek derfor dit spamfilter, hvis du ikke hører fra os. Du kan kontakte os på samme mailadresse, hvis du har spørgsmål.

Hvis mesterklassen er en gave, send da deltagerens mailoplysninger til kurser@information.dk

Alle kurser og mesterklasser afvikles med god plads og under hensyntagen til gældende anbefalinger ang. Covid-19. Mesterklasser afvikles udelukkende ved fysisk fremmøde, og vil ikke blive omlagt til et online forløb. Vi giver alle tilmeldte direkte besked i tilfælde af, at kurset/mesterklassen må aflyses eller udskydes.

14 dages fortrydelsesret. Hvis du er forhindret i at deltage, bedes du give os besked hurtigst muligt, så pladsen kan gå til en anden. Billetter refunderes ikke.

Leonora Christina Skov
Jesper Stein
Ritt Bjerregaard

Oplægsholdere

Leonora Christina Skov, forfatter til seks romaner og fik sit store gennembrud i 2018 med den selvbiografiske "Den, der lever stille", der er solgt i 140.000 eksemplarer og købt til filmatisering af Regner Grasten. Romanen indbragte hende De Gyldne Laurbær, Bog & Ides forfatterpris, Martha Prisen, og Spoken Word Prisen for indlæsningen af lydbogen. Hendes forfatterskab er oversat til otte sprog. Udkom i foråret med "Den, der lever stille". Foto: Sofie Amalie Klougart

Jesper Stein, er uddannet journalist. Jesper er i dag fuldtidsforfatter efter at have arbejdet som kriminalrapporter og litteraturjournalist. Han har skrevet både biografier og skønlitteratur blandt andet krimiserien om vicepolitikommissær Axel Sten. Ikke blot har serien en imponerende udgivelseskadence på seks bind i årene 2012-2018. Den har også vundet en række priser herunder Dan Turell Medaljen i 2015 og De Gyldne Laurbær for bind fire “Aisha”. Senest har Jesper udgivet den anmelderroste roman “Rampen” på baggrund af egne erfaringer. Den kan læses som et forsøg på at forstå og forlige sig med fortidens svigt og finde fred med forældrene og med sig selv. Foto: Steen Evald

Ritt Bjerregaard, uddannet lærer og var i mange år en fremtrædende socialdemokratisk politiker med poster som undervisningsminister 1973 og 1975-1978, socialminister 1979-1981, miljøkommissær i EU 1994-1999, fødevareminister 2000-2001 og overborgmester i København 2006-2010. I flere perioder desuden formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe. Er gift med historikeren Søren Mørch. Havde i 2015 stor succes med første del af sine erindringer, "Ritt", som i 2017 blev fulgt op af det ligeledes anmelderroste bind 2, "Valgt i 2017" og "Udenfor i 2019". Erindringsværket afsluttes i 2021 af "Ovenpå". Foto: Les Kaner