Mesterklasse i erindring og biografi

Fortæl din historie med Leonora Christina Skov, Rune Skyum-Nielsen og Bo Lidegaard

21. oktober / 28. oktober / 4. november
Priser:

Mesterklassen er for dig, der er optaget af at videreformidle dine eller andres oplevelser og erfaringer – og som ønsker at finde den rette litterære form til dette. Du vil gerne inspireres og inspirere. Men hvordan skal inspirationen blive til tekst? Over tre intense aftener får du tips og redskaber til at komme i gang med dit skriveprojekt. Du får inspiration fra mesteroplæg, tekstlæsningsseancer, hjemmeopgaver med individuel feedback og sparring med resten af holdet. 

Dato 21 oktober 2020
Sted Dagbladet Information
Adresse Store Kongensgade 40C, 1264 København K.
Arrangør Dagbladet Information

Det lærer du:

  •  Erindring som genre og biografiens forskellige former
  •  Research, fravalg og fokus
  •  Komposition og fortælling
  •  Refleksion og beskrivelse
  •  Fortællerpositioner og troværdighed
  •  Udgivelsesprocessen

Modul 1: Lær om grundelementer og motivation
Første modul handler om afklaring før selve skrivearbejdet – hvem skriver man til og hvorfor?

Modul 2: Tæm din tekst 
Dette modul fokuserer på organisering af teksten, komposition og fortælling.

Modul 3: Bliv en dygtig skribent
Sidste modul handler om selve skrivefasen, redigering og udgivelse.

Når du har afsluttet Mesterklassen, er du ikke bare blevet klogere på erindrings- og biografigenren. Du har også fået alle de vigtigste redskaber til at komme i gang med eller færdiggøre din egen tekst.


Kursusleder:
Louise Haslund-Christensen
er kursusleder. Hun er tidligere redaktionschef på Gyldendal og Trap Danmark. Hun har arbejdet med non-fiktion i den danske forlagsbranche i 16 år og har været kursusleder på adskillige mesterklasser hos Information. Louise binder oplæggene sammen i lærerige diskussioner og konkrete råd. 

Praktisk info

Hvornår:

Torsdag 21. oktober med Leonora Christina Skov 
Torsdag 28. oktober med Rune Skyum-Nielsen 
Torsdag 04. november med Bo Lidegaard 

Alle dage i tidsrummet fra kl. 17-20

Pris:

DKK 4.950,- (for ikke-abonnenter DKK 5.950,-).
Der er fuld forplejning på alle modulerne. Du får også en rød notesbog fra LEUCHTTURM1917 med Informations logo. 

Som abonnent på Information sparer du 1.000 kr. i forhold til den normale billetpris. 

Prøv en måned gratis og få mesterklassen til abonnementspris.

Alle kurser og mesterklasser afvikles med god plads og under hensyntagen til gældende anbefalinger ang. Covid-19. Vi giver alle tilmeldte direkte besked i tilfælde af, at kurset/mesterklassen må aflyses eller udskydes.

14 dages fortrydelsesret. Hvis du er forhindret i at deltage, bedes du give os besked hurtigst muligt, så pladsen kan gå til en anden. Billetter refunderes ikke efter kursusstart.

Rune Skyum-Nielsen
Bo Lidegaard
Leonora Christina Skov

Oplægsholdere

Rune Skyum-Nielsen, prisvindende freelancejournalist med speciale i det nærgående og dynamiske portrætinterview. Desuden forfatter til en håndfuld biografi-beslægtede udgivelser, heriblandt anmelderroste og stormombruste bestsellere som 'Jakob var her – bogen om Ejersbo', 'Medina var her' og senest 'Nicklas Bendtner – Begge sider'. Runes bøger og journalistik er blevet oversat til en række sprog. Foto: Rasmus Weng Carlsen  

Bo Lidegaard, historiker og forfatter. Tidligere har han arbejdet i Udenrigs- og Statsministeriet og som chefredaktør for Politiken. Som forfatter brød han igennem i 1996 med sin biografi over diplomaten Henrik Kauffmann, "I kongens navn", som han i år har genskrevet under titlen "Uden mandat" i forbindelse med, at bogen var inspiration for filmen "Vor Mand i Amerika". Hans store biografi over Jens Otto Krag, som blev en bestseller i 2002 og 2003, er samtidig et portræt af Danmark gennem de årtier, vi blev til et velfærdssamfund. Udover biografier har Bo skrevet flere end ti bøger om Danmarks nyere historie. 

Leonora Christina Skov, forfatter til seks romaner og fik sit store gennembrud i 2018 med den selvbiografiske "Den, der lever stille", der er solgt i 140.000 eksemplarer og købt til filmatisering af Regner Grasten. Romanen indbragte hende De Gyldne Laurbær, Bog & Ides forfatterpris, Martha Prisen, og Spoken Word Prisen for indlæsningen af lydbogen. Hendes forfatterskab er oversat til otte sprog. Hun skriver nu på en fortsættelse til "Den, der lever stille" med udgivelse til foråret 2021. Foto: Sofie Amalie Klougart