Mesterklasse i erindring og biografi

Skriv dine erindringer med Leonora Christina Skov, Jesper Stein og Niels Barfoed

5. maj / 12. maj / 19. maj
Priser:

Mesterklassen er for dig, der er optaget af at videreformidle dine eller andres oplevelser og erfaringer – og som ønsker at finde den rette litterære form til dette. Du vil gerne inspireres og inspirere. Men hvordan skal inspirationen blive til tekst? Over tre intense aftener får du tips og redskaber til at komme i gang med dit skriveprojekt. Du får inspiration fra mesteroplæg, tekstlæsningsseancer, hjemmeopgaver med individuel feedback og sparring med resten af holdet. 

Dato 05 maj 2021
Sted Dagbladet Information
Adresse Store Kongensgade 40C, 1264 København K.
Arrangør Dagbladet Information

Det lærer du:

  •  Erindring som genre og biografiens forskellige former
  •  Research, fravalg og fokus
  •  Komposition og fortælling
  •  Refleksion og beskrivelse
  •  Fortællerpositioner og troværdighed
  •  Udgivelsesprocessen

Modul 1: Lær om grundelementer og motivation
Første modul handler om afklaring før selve skrivearbejdet – hvem skriver man til og hvorfor?

Modul 2: Tæm din tekst 
Dette modul fokuserer på organisering af teksten, komposition og fortælling.

Modul 3: Bliv en dygtig skribent
Sidste modul handler om selve skrivefasen, redigering og udgivelse.

Når du har afsluttet Mesterklassen, er du ikke bare blevet klogere på erindrings- og biografigenren. Du har også fået alle de vigtigste redskaber til at komme i gang med eller færdiggøre din egen tekst.


Kursusleder:
Louise Haslund-Christensen
er kursusleder. Hun er tidligere redaktionschef på Gyldendal og Trap Danmark. Hun har arbejdet med non-fiktion i den danske forlagsbranche i 16 år og har været kursusleder på adskillige mesterklasser hos Information. Louise binder oplæggene sammen i lærerige diskussioner og konkrete råd. 

Praktisk info

Hvornår:

Onsdag 5. maj med Niels Barfoed
Onsdag 12. maj med Leonora Christina Skov  
Onsdag 19. maj med Jesper Stein

Alle dage i tidsrummet fra kl. 17-20

Pris:

DKK 4.950,- (for ikke-abonnenter DKK 5.950,-).
Der er fuld forplejning på alle modulerne. Du får også en rød notesbog fra LEUCHTTURM1917 med Informations logo. 

Som abonnent på Information sparer du 1.000 kr. i forhold til den normale billetpris. 

Prøv en måned gratis og få mesterklassen til abonnementspris.

Alle kurser og mesterklasser afvikles med god plads og under hensyntagen til gældende anbefalinger ang. Covid-19. Mesterklasser afvikles udelukkende ved fysisk fremmøde, og vil ikke blive omlagt til et online forløb. Vi giver alle tilmeldte direkte besked i tilfælde af, at kurset/mesterklassen må aflyses eller udskydes.

14 dages fortrydelsesret. Hvis du er forhindret i at deltage, bedes du give os besked hurtigst muligt, så pladsen kan gå til en anden. Billetter refunderes ikke efter kursusstart.

Leonora Christina Skov
Jesper Stein
Niels Barfoed

Oplægsholdere

Leonora Christina Skov, forfatter til seks romaner og fik sit store gennembrud i 2018 med den selvbiografiske "Den, der lever stille", der er solgt i 140.000 eksemplarer og købt til filmatisering af Regner Grasten. Romanen indbragte hende De Gyldne Laurbær, Bog & Ides forfatterpris, Martha Prisen, og Spoken Word Prisen for indlæsningen af lydbogen. Hendes forfatterskab er oversat til otte sprog. Hun skriver nu på en fortsættelse til "Den, der lever stille" med udgivelse til foråret 2021. Foto: Sofie Amalie Klougart

Jesper Stein, er uddannet journalist. Jesper er i dag fuldtidsforfatter efter at have arbejdet som kriminalrapporter og litteraturjournalist. Han har skrevet både biografier og skønlitteratur blandt andet krimiserien om vicepolitikommissær Axel Sten. Ikke blot har serien en imponerende udgivelseskadence på seks bind i årene 2012-2018. Den har også vundet en række priser herunder Dan Turell Medaljen i 2015 og De Gyldne Laurbær for bind fire “Aisha”. Senest har Jesper udgivet den anmelderroste roman “Rampen” på baggrund af egne erfaringer. Den kan læses som et forsøg på at forstå og forlige sig med fortidens svigt og finde fred med forældrene og med sig selv. Foto: Steen Evald

Niels Barfoed, er dr.phil., journalist og forfatter. Debuterede i 1978 med et portræt af "Don Juan" og har siden blandt udgivet "Manden bag Helten" (2011) om polarforskeren Knud Rasmussen. Han har desuden skrevet erindringsbøger som "Tomis-A: Mit hemmelige liv bag Jerntæppet" (2009). I 2017 udgav Niels en opdateret udgave  af sin bog fra 1988 "Hotel Donau - essays fra det andet Europa". Gennem sit forfatterskab har Niels Barfoed modtaget bl.a. Ebbe Munchs hæderspris, Georg Brandes-prisen og senest Rungstedlundprisen for sit kvindeportræt i Benedicte (2013). Foto: Jon Bjarni Hjartarson, 2017