Mesterklasser - Lær at skrive børnebøger

04. april

er i øjeblikket i restordre. Du kan stadig købe det, men vi kan ikke levere, før det er på lager igen.

OBS. KURSET ER UDSOLGT

Send en mail til: Joho@information.dk, hvis du er interesseret i at komme på venteliste eller få besked når vi åbner for tilmelding til efterårets mesterklasse i at skrive børnebøger.

 

 

HAR DU EN BØRNEBOG GEMT I ÆRMET? 

Drømmer du om at skrive en børnebog? Vil du lære af nogle af landets bedste børnebogsforfattere? Denne mesterklasse er en enestående mulighed for dig, der:

 

  • Er personligt eller fagligt nysgerrig på den evigt aktuelle og foranderlige børnelitteratur.
  • Måske drømmer om at dele dine egne gode historier med verden – uanset om det er din nære familie eller den brede offentlighed.
  • Gerne vil inspireres af anerkendte forfattere på feltet og lære af deres faglige metoder og erfaringer.
  • Har lyst til at bruge tre intense eftermiddage på at få ny viden og tænke nye tanker i en lille, dedikeret kreds af folk, der ligesom dig vil dybere ned i stoffet.

 

BLIV ABONNENT PÅ INFORMATION - OG SPAR 1.000 KR.

 Er du ikke abonnent endnu? PRØV INFORMATION GRATIS 1 MDR. OG FÅ RABATTEN

 _________________________________________________________________________________________

 

HISTORIEFORTÆLLING

Du vil gerne skrive for børn. Men hvordan gør man det? Måske er første skridt at glemme, at du skriver til børn. Samtidig har du noget, du gerne vil fortælle nogen inden for børnelitteraturens mange forskellige genrer. Men hvordan skal historien fortælles? Hvad skal drive den frem? Hvor skal den begynde, hvor skal den slutte og hvordan? Og hvad med alt det midt imellem?

Over tre intense eftermiddage får du på dette kursus svar på disse og mange flere spørgsmål.

 

DU LÆRER OM

  • Form
  • Dialog
  • Karakteropbygning
  • Plot
  • Rammesætning af et univers
  • Historie og fortælling
  • Samarbejde med illustrator
  • Om at blive udgivet

Når du er færdig, er du ikke bare blevet klogere på børne- og ungdomslitteraturen. Du har også fået alle de vigtigste redskaber til at komme i gang med eller færdiggøre en børnebog.

  _________________________________________________________________________________________

 

UNDERVISERE OG OPLÆGSHOLDERE

  • Hanne Kvist, erfaren og prisvindende forfatter og illustrator. Hendes billedbog ’To af alting’ var nomineret til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris 2014, og senest har hun udgivet den roste og nyskabende ’Dyr med pels og uden’.
  • Kim Fupz Aakeson, manuskriptforfatter og forfatter med en omfangsrig og alsidig bibliografi bag sig. Kendt for både billedbogserien om drengen Vitello og for ungdomsromaner som forrige års anmelderroste ’Pragtfuldt, pragtfuldt’.
  • Kenneth Bøgh Andersen, forfatter til en lang række bøger primært inden for fantasy- og horrorgenren. Bedst kendt for bestsellerserien ’Den store djævlekrig’ om djævelens lærling Filip.
  • Elin Algreen-Petersen. Redaktionschef for B&U på forlaget Gyldendal. Elin vil give gode råd til at blive opdaget i bunken af manuskripter hos forlaget, fortælle om aldersgrupper mm.
  • Anita Brask Rasmussen, kritiker og journalist på Information, er kursusleder. Hun har gennem de senere år arbejdet med børnelitteratur som anmelder, journalist, konferencearrangør og som medlem af bedømmelsesudvalget for Kulturministeriets forfatterpris til børne- og ungdomslitteratur. Senest har hun været journalistisk fellow på TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet. Anita binder oplæggene sammen i lærerige diskussioner og konkrete råd.

 

 _________________________________________________________________________________________

 

MODULER

  1. På første modul, den 4. april, lærer du bl.a. om børnelitteraturens grundelementer, udfordringer og status. Hvorfor overhovedet skrive børnelitteratur? Hvem skriver du for og til? Mere konkret skal vi tale om, hvordan en historie drives frem. Forfatter Kenneth Bøgh Andersen fortæller om at opbygge et plot og holde styr på et univers og om at sætte rammerne for fortællingen.

 

  1. På andet modul, den 18. april, handler det bl.a. om dialog, karakteropbygning og mundtlighed i teksten. Forfatter Kim Fupz Aakeson fortæller om sit arbejde og vil ud fra konkrete værker komme med eksempler.

 

  1. Tredje modul er den 25. april. Nu har du fået styr på din historie, men hvordan skal den fortælles? Vi snakker om form, komposition og fortælling. Hanne Kvist fortæller om at arbejde med forskellige udtryk - både som illustrator og forfatter – og om samarbejdet mellem forfatter og illustrator. Redaktionschef Elin Algreen-Petersen fra B&U på Gyldendal vil give gode råd til at få en bog antaget til udgivelse.

  _________________________________________________________________________________________

 

MESTERKLASSE - HVAD ER DET?

Mesterklasser handler om på en gang at blive klogere på et felt og lære nye færdigheder. Holdene er små (max 20 personer), så der er både plads til diskussion og tid til at folde konkrete eksempler og øvelser ud. Underviserne er alle forfattere, redaktører eller eksperter, som villigt deler ud af deres mange erfaringer. Det handler om selv at blive bedre ved at lytte til, lære af og diskutere med de bedste.

 

KURSET ER TIL DIG DER:

  • Overvejer at skrive børnelitteratur.
  • Allerede er i gang med at skrive en børnebog.
  • Har faglig interesse i børnelitteratur og gerne vil vide mere.
  • Har behov for fordybelse og eftertanke i en måske travl hverdag.

DIN INVESTERING

Prisen for deltagelse i Mesterklassen ’Lær at skrive børnebøger’ dækker i alt 12 timers undervisning og kvalificeret diskussion med erfarne børnebogsforfattere og fagfolk samt let forplejning undervejs. Din investering for alt dette er 5.900 kroner. 

Er du Information-abonnent? Så sparer du 1.000 kr. og betaler kun 4.900 kr.

  _________________________________________________________________________________________

 

MESTERKLASSEN FOREGÅR HER

Tirsdag den 4., 18., og 25. april  – alle dage i tidsrummet kl. 15-19 og alle dage i Informations historiske lokaler i passagen St. Kongensgade 40C, midt i København og få minutters gang fra Kongens Nytorv Metro.

 

SÅDAN SIKRER DU DIG PLADS

Sidste frist for tilmelding er mandag den 27. marts. Alle deltagere får en mail med yderligere information inden kursusstart, inklusiv en kort forberedelsesopgave. Vil du med? Din plads er sikret, så snart du har gennemført købet her på siden.

Har du spørgsmål til købsprocessen eller andet, er du velkommen til at skrive en email til Johanne Holm på: joho@information.dk

 

Fotografer:

Kim Fupz Aakeson (arkiv: Tine Sletting)

Kenneth Bøgh Andersen (arkiv: Ulrik Hasemann) 

Hanne Kvist (Foto: Thomas Dohn, Gyldendal)

Elin Algreen-Petersen (eget portræt)