udflugt

Naturrejse til Bornholm

Naturrejse til Bornholm

 

Tag med Information og Scanbird på naturrejse til Bornholm og oplev den smukke øs helt enestående natur kombineret med spændende kultur.
På fire dage i Kristi Himmelfartsferien når vi hele øen rundt, og vi kigger især efter fugle, men også sommerfugle, orkidéer samt kulturelle seværdigheder.

Vi kommer til at opleve Hammershus, Østerlars rundkirke og en hel dag besøger vi Christiansø i Østersøen.

Slutningen af maj er en helt fantastisk tid, da naturen har iklædt sig sommertøjet og fuglene synger på livet løs. Selv arterne, der har taget turen hele vejen fra deres vinterkvarter i Afrika, er ankommet, heriblandt skovsanger, rødstjert, tornsanger, grå- og broget fluesnapper samt karmindompap og lokale ynglefugle som havørn, vandrefalk, trane og lærkefalk.

På Christiansø yngler alk og lomvie, der ligner små pingviner, som det eneste sted i Danmark. Øen virker også som en magnet på trækkende småfugle på vej mod Sverige, som trænger til et hvil på rejsen. Herudover er øerne usædvanligt charmerende, med små snævre brostensgader og hyggelige huse foruden de to fæstningsværker.

Rejseledere er Vicky Knudsen og Ebbe Mortensen fra Scanbird.

Se hele programmet her

 

Tid: 25.-28. maj (Kristi Himmelfart)

Vi mødes torsdag d. 25. maj kl. 06.00 på Sjælør Station (mulighed for påstigning i Kastrup lufthavn). Herfra kører vi i egen bus til Ystad og når morgenfærgen til Bornholm. 
Søndag er vi tilbage samme sted ca. kl. 19.30 om søndagen.

Pris: 4.300 kr. for abonnementer af Information (4.500 kr. for andre). Tillæg for enkeltværelse: 900 kr.

Tilmeld dig her

 

I prisen er inkluderet:

  • Al transport fra København (egen bus og færge)
  • Sejltur til Christiansø
  • 3 overnatninger på Strandhotel Balka Søbad
  • 3 x morgenmadsbuffet på hotellet
  • 3 x 2-retters aftensmad på hotellet
  • 3 madpakker
  • Indgang til Hammershus og Østerlars rundkirke
  • Scanbirds naturguider
  • Gebyr til Rejsegarantifonden

 

Teknisk arrangør: Scanbird (www.scanbird.com)