omstillingscafé

Omstillingscafé #5 – Hvem vinder i konkurrencestaten?

Omstillingscafé #5 – Hvem vinder i konkurrencestaten?

1,2 millioner danskere havde inden for 36 timer set klippet fra DR 2's Debatten, hvor formanden for Dansk Psykolog Forening kritiserede de tilstedeværende politikere for kun at fokusere på at få flest muligt til at være "konkurrencestatens fodsoldater". Det er rigtig mange visninger på kort tid!

Men hvad vil det sige at være konkurrencestatens fodsoldater? Og hvordan påvirker måden vi indretter samfundet på egentlig vores mentale og psykiske velbefindende? Dette er nogle af de spørgsmål vi gerne vil blive klogere på til maj måneds Omstillingscafé, arrangeret i samarbejde mellem Information og Omstilling Nu.

Til dette formål kommer Rasmus Willig, der er lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han er af den opfattelse, at vi i takt med at forbrænde de sidste af verdens ressourcer også udbrænder og dermed fortærer os selv.

Derudover kommer Thomas Milsted, der er generalsektretær i Stresstænketanken og vil fortælle om, hvordan begrebet "robusthed" har ændret karakter og er blevet det nye sort blandt arbejdsgivere samt om, hvordan dette påvirker medarbejderne.

Vi glæder os meget til en spændende debat, så tag endelig en ven eller bekendt med til Omstillingscaféen i maj, så vi sammen kan blive klogere på, hvem der vinder i konkurrencestaten.

Tid: Onsdag d. 25. maj kl. 19.30-22.00

Sted: Informations kantine, Store Kongensgade 40 C, 1264 Kbh K

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig her.