omstillingscafe

Omstillingscafé: Behov for nye narrativer?

Omstillingscafé: Behov for nye narrativer?

Hvilken betydning har de ord vi anvender om den grønne omstilling for den folkelige tilslutning og opbakning? Og hvordan underbygger de fortællinger, vi bygger vores kultur og tilværelse på - de såkaldte substrukturer - egentlig omstillingen til et bæredygtigt samfund?

Det er de spørgsmål vi vil sætte på dagsordenen, når vi i slutningen af marts inviterer til interaktiv Omstillingscafé om begreber, ord og sprogs rolle i en af de største transformationer i vores livstid; omstillingen til en renere og sundere forbrugs-og livsstil. Til at facilitere dette får vi besøg af Helle Solvang, der igennem 5 år var vært og tilrettelægger af DR P1s Sproglaboratoriet, hvor hun bl.a. i samarbejde med lytterne lavede 'Den Grønne Parlør', og som i dag arbejder selvstændigt med formidling og facilitering af bæredygtige initiativer.

 

Tid: Onsdag den 29. marts kl. 19.30–22.00

Sted: Information, Store Kongensgade 40C, 1264 Kbh. K

DELTAGELSE ER GRATIS men hvis du har meldt dig til, og alligevel ikke kan komme, så husk at melde afbud på cafe@omstilling.nu - så kan vi give pladsen til en anden.

TILMELD DIG HER





OM OMSTILLINGSCAFÉERNE:


Information og Omstilling Nu afholder i samarbejde en række inspirerende omstillingscaféer. Til hver café dykker vi ned i et relevant aspekt af samfundets bæredygtige omstilling. Arrangementerne finder sted den sidste onsdag i måneden fra 19.30-21.30 i Informations kantine, Store Kongensgade 40C, 1264 København K. Der er mulighed for at købe kaffe/te og øl til arrangementet, så husk kontanter eller mobilepay. Efter programmet er slut, er der mulighed for at blive hængende og drøfte aftenens tema over en øl eller vand indtil kl. 22.00.

Læs mere om tidligere cafeer her.