
Omstillingscaféen vil denne gang sætte fokus på et overset problem, som sjældent kommer I de danske mediers søgelys. I både Danmark og EU diskuterer vi for tiden heftigt migration, mens vi sætter tænderne i de fisk, som er roden til en del af problemet.
Mange af de fisk, som europæere til daglig køber I supermarkederne, er nemlig hentet i afrikanske farvande. Fiskene er ofte fanget gennem særdeles tvivlsomme fiskeriaftaler eller direkte ulovligt piratfiskeri. I begge tilfælde har det konsekvenser for miljøet, lokale fiskere og områdernes langsigtede udvikling. I yderste konsekvens tvinger overfiskeri i Afrika folk til at migrere. Denne omstillingscafé vil den første halve time byde på fernisering af en fiske-skulptur, hvorefter der vil være 1,5 timers oplæg og debat med to eksperter på området.
Det er Omstilling Nu, der arrangerer caféen.
_____________________________________________________________________________________________________
Tid: Onsdag 30. januar kl. 19.30-21.30
Sted: Information, Store Kongensgade 40 C, 1264 Kbh K
Hvis du har meldt dig til og alligevel ikke kan komme, så skriv en mail til cafe@omstilling.nu, så andre kan få glæde af pladsen.
_____________________________________________________________________________________________________