Overvågning, magt og demokrati 

05. oktober

er i øjeblikket i restordre. Du kan stadig købe det, men vi kan ikke levere, før det er på lager igen.

Informations kursus i overvågning, magt og demokrati introducerer dig til samfundsrelevante blik på overvågningen. Vi ser på de grundlæggende rettigheder og principper, der er på spil, både i forhold til mediernes rolle, den statslige overvågning og vores identitetsdannelse under konstant bevågning. Oplægsholdere: Jacob Mchangama, Peter Lauritsen, Rune Lykkeberg og Sebastian Gjerding.

 

"Argumenterer du for, at du er ligeglad med retten til privatliv, fordi du ikke har noget at skjule, er det det samme, som at du er ligeglad med ytringsfriheden, fordi du ikke har noget at sige." (Edward Snowden)

 

Vi lever i et overvågningssamfund, men hvem er det egentligt, der overvåger, hvad betyder det for os i hverdagen, i sociale relationer og i forholdet til og mellem stater? Vi trækker spor fra demokratiske magtbegreber til mediernes arbejde med at afdække overvågning, og hvordan det påvirker vores liv og samfund at leve under overvågning.

 

Kurset indeholder bl.a.:  

* Viden er magt – data er viden: Overvågning i magtperspektiv 

* Hvem overvåger os og hvordan - og bør vi kæmpe imod? 

* Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og retten til privatliv 

* Cyberkriminalitet og hacking er internationals politik fremtidige slagmark 

* Identitetsdannelse i et overvågningssamfund 

* Hjælp til selvhjælp – hvorfor er det vigtigt at sikre sin kommunikation og hvordan gør man? 

* Rundvisning i huset 

 

Arbejdsform

Kurset består af oplæg fra både Informations journalister og eksterne undervisere, ligesom der også vil være mindre workshops. Efter kurset får deltagere udleveret en artikelsamling til inspiration inklusiv arbejdsspørgsmål til undervisningen samt en guide til kryptering af sin kommunikation. 

 

Målgruppe

Kurset er målrettet samfundsfagslærere 

 

Oplægsholdere

Sebastian Gjerding er en af landets førende journalister inden for overvågning. Han modtog i 2012 FUJ-prisen for projektet ”Hvem overvåger overvågerne” og var i 2014 nomineret til Cavlingprisen for afdækningen af den danske vinkel på det fortrolige materiale, der i 2013 blev offentliggjort af Edward Snowden – herunder NSA’s overvågning af COP15. 

 

Rune Lykkeberg er chefredaktør for Information og forfatter til bøger som ‘Kampen om sandhederne‘ og ‘Alle har ret‘

 

Peter Lauritsen er professor i overvågning ved Institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet og er bl.a. forfatter til bogen Big Brother 2.0. 

 

Jacob Mchangama er direktør i Justitia og har udover sin cand.jur en mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering fra European Inter University Centre

 

Tid: Onsdag d. 5. oktober kl. 9-16

Sted: Information, Store Kongensgade 40 C, 1264 København K 

Pris: 2.685 kr. eks. moms

OBS: Tilmelding senest d. 20. september

Der er plads til 25 deltagere

 

Foto: POLFOTO